Followers

Sunday, July 31, 2016

Dansk -- Matthew -- 29. juli 2016




29. juli 2016

Årsag til øget vold; USA’s præsidentvalg ; BREXIT, EU i Illuminati sammenhæng; lys; flygtninge; naturkatastrofer; alternative behandlere, whistleblowere; sårede sjæle; auraer 

Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, det er Matthew. Jeres bekymringer omkring en række spørgsmål, deles af mange rundt omkring i verden, især hyppigheden af terrorhandlinger og masseskyderier. Så trist som det er at se vores jordiske brødre og søstre slå hinanden ihjel, forventede vi dog en stigning i den slags hændelser. De er et naturligt resultat af jeres lineære tid, der smuldrer og energiniveauer, der intensiverer alle personlige egenskaber, herunder mental ustabilitet og tilsvarende adfærd - disse to stærke kræfter, der arbejder side om side, øger aktiviteten i energistrømme med voldelige tilknytninger.

Vi skynder os at tilføje, at disse kræfter påvirker alt på planeten og situationer, der er fremkaldt af gavnlige tilknytninger, raser mod velfunderede løsninger. Et eksempel er Haags afgørelse vedrørende det Sydkinesiske Hav. Kinas indvendinger er ikke uventet, men intet i energipotentialet indikerer en kraftig protest, der kunne føre til åbne konflikter.

Af særlig interesse i USA og i andre lande også, på grund af USA's internationale indflydelse, er det lands to store politiske partiers nominerede præsidentkandidater. Vi anførte i tidligere meddelelser, at fremherskende vibrationer ikke støttede kandidater, der mangler moralsk og åndelig integritet, men vælgerne vil afgøre, hvem der vinder. Hvert partis kandidat har trofaste tilhængere; dog er energimomentummet i vælgerskarens udbredte utilfredshed med begge blevet for stærk til, så ingen af dem bliver valgt.

Jordens overvågere i Nirvana fortæller os, at energihvirvlen kunne manifestere en af flere forskellige muligheder, der vil placere senator Bernie Sanders i Det Hvide Hus. Sjæle på denne station er apolitiske, så det er ikke på et partisk grundlag, at vi vil byde ham velkommen som præsident, men snarere at hans visdom, personlige kvaliteter og ledelse vil gøre det muligt for hans land og jeres verden at fortsætte fremad mod Gaias vision for alt liv på hendes planetariske krop.

"Så UK forlader EU. Hvad nu?" Illuminatis dominobrikker vil fortsætte med at falde. Det er ikke det, at lande, der samarbejder for at tilbyde deres borgere øget handel, beskæftigelse og uddannelsesmæssige muligheder, ikke er en god idé - det er det så sandelig! Men formålet med Den Europæiske Union har aldrig været at gavne folket, det var, at folket kom fuldstændig under Illuminatis kontrol. Da vibrationerne nåede en frekvens, hvori en organisation bygget på et fundament af mørk hensigt ikke meget længere kunne bestå, blev det et spørgsmål om, hvornår den første dominobrik i EU ville falde.

Lad os sætte det ind i en større sammenhæng. Illuminati - også nu kendt som kliken, den globale elite, skyggeregering, One World Order, One World regering - begyndte som en gruppe af personer, der følte, at de var de mest intelligente og lærde mennesker i verden og dermed var berettiget til at herske over alle andre. Med tiden blev andre med den samme overlegne holdning trukket ind i dette hemmelige samfunds fold, egoer voksede, temperamenter slog gnister og to konkurrerende fraktioner opstod med det samme mål, verdensherredømme.

Nu bevæger vi os hurtigt frem til for ca. tres år siden, da Rockefeller fraktionen, der opererer fra New York og Washington DC, bredte sine fangarme ud langt vestpå og ind i Latinamerika. Rothschild fraktionen, med hovedsæde i London og Vatikanet, så deres territoriale indflydelse til sammenligning blive mindre, så de opgraderede deres Europaråd ved at oprette Den Europæiske Union, Den Europæiske Centralbank og indføre euroen. Unionen blev sat under Rådets flag og deler dets hymne - hvilket tvetydigt valg, Beethovens "Ode til Glæden". Med de første få lande fastspændt af deres EU-bælte, så at sige, begav Rothschild’erne og deres håndlangere sig ud på deres ekspansionskurs; de flyttede ind i den nye stat Israel, så hele Mellemøsten og for nylig, Nordafrika og nogle lande, der tidligere var en del af Sovjetunionen.

Hele vejen har begge fraktioner anvendt strategier i den oprindelige plan for at nå deres mål. De infiltrerede regeringer, militære styrker, efterretningstjenester, multinationale selskaber, retshåndhævelse og retlige systemer, religiøse hierarkier, underholdningsindustrien, medicinske og uddannelsesmæssige områder. De erhvervede sig formuer ved at manipulere den globale økonomi gennem aktiemarkeder, bank- og lånevirksomhed, ågerrenter og uretfærdig beskatning. De indledte borgerkrige, krige mellem nabolande og verdenskrigene I og II; myrdede eller fængslede oppositionen; dannede terrorgrupper; undertrykte og misbrugte teknologier; kontrollerede mainstream medierne og den ulovlige narkotikahandel; og overtog rettigheder til naturressourcer, hvor end de kom.

Den oprindelige plan omfattede også, hvad der er mislykket for dem – at reducere populationen med flere milliarder via atomvåben, giftig forurening og pandemier forårsaget af laboratorie-designet vira. Alle forsøg mod det djævelske mål er blevet modarbejdet af medlemmer af jeres universelle familie, der er i himlen eller lever blandt jer. Alligevel blev de to fraktioner ved med at stille dominobrikker op i deres respektive linjer og hver fraktion følte, at de var ved at få verden i deres greb.

Hvad de ikke havde taget i betragtning, er lyset. Efter i årtusinder at have været holdt fanget af mørket, der indhyllede planeten, begyndte folk at reagere på lyset, der blev strålet til Jorden af åndeligt udviklede civilisationer. Jo mere oplyste de blev, jo mere fast besluttede blev de på at kaste åget af undertrykkelse og forfølgelse af sig og stemmer for frihed voksede i antal og styrke. Alt imens udstillede det intensiverede lys også Illuminatis globale netværk af korruption og hensynsløshed og deres dominobrikker begyndte at falde.

BREXIT er den seneste. Kun få personer, der stemte for at forlade EU, kender til Illuminati eller EU’s egentlige formål; hvad de dog vidste, er, at de fordele, de var blevet forledt til at tro, de ville høste, ikke havde materialiseret sig. Kun få, der stemte for at blive i EU, kender til Illuminati eller hvad Unionen egentlig handlede om, men de klarede sig godt eller var utrygge over, hvad der ville ske, hvis UK gik deres egen vej. Kun få ved, at resultatet af BREXIT handlede om mere end stemmetælling - det blev påvirket af vibrationer, der styrker aktiviteter, der fører hen imod en verden med fred, ærlig forvaltning, retfærdighed og en retfærdig fordeling af Jordens overflod til alle folk.

Der vil være nogle flossede nerver og bumpede veje, efterhånden som EU går i opløsning; flere sandheder kommer frem i lyset; økonomien svinger, idet Illuminati - nogle i toppen af begge fraktioner er gået sammen - forgæves forsøger at holde på deres uretmæssige rigdom; og vold løber sin energetiske kurs. Hver hændelse i dette og kommende øjeblikke rykker samfund tættere på den førnævnte verden. Elskede familie, vi ved, hvor ivrige I er efter, at den verden skal komme og jeres vedholdenhed som lysarbejdere hjælper med at bringe det, der er et fait accompli i kontinuummet, endnu tættere i lineær tid.

"Jeg er fortvivlet over lande, som ikke ønsker at acceptere indvandrere fra voldsramte områder og over at fordomme vokser mod dem i lande, der har taget imod dem. Hvordan kan vi nogensinde leve i harmoni med voksende fordomme? Lad os først sige, at frygt - en meget forstørret energiform, der er det største værktøj og brændstof for mørke sind og hjerter - er roden til fordomme i alle dens skadelige former og kilden til alle handlinger, der stammer fra illusionen om adskilthed.

I de æoner af tid, hvor Jorden var fast forankret i dyb tredje tæthedsgrad, var fordomme motivation for vold og uretfærdigheder, der lader utallige sjæle færdiggøre deres valgte karmiske lektioner. Nu, hvor samfundet bevæger sig ud af denne tæthedsgrad med dens karmiske karrusel, sættes der faktisk global spotlight på det laveste aspekt af menneskeheden, der opfattes som voksende fordomme, så dens destruktive splittelse tydeligt kan ses. Da vibrationer bliver ved med at stige, vil healing, harmoni og fred komme, idet kærlighed og gensidig respekt forener folk i Enheden af Alt.

"Håndtering af millioner og atter millioner af flygtninge synes et uoverstigeligt problem. Hvad sker der med alle disse desperate mennesker?" Situationen for de millioner af mennesker i hastigt opførte lejre vil lette noget, idet hjælpeorganisationer styrkes i antal og pengedonationer, mad, vand, medicin og andet vigtigt udstyr øges. Lyset, der stråler fra de mange støttegivere sammen med lyset i verdensomspændende medfølelse og den massive mængde, der stråles til planeten, er med til at opretholde flygtningenes udholdenhed og forhåbninger.

Som tyranniske regimer falder og stridigheder stopper, kan hjemsendelse af mennesker, der flygtede fra disse områder, begynde. Finansiel og genopbygningsbistand vil blive givet til samfund, hvor det er praktisk muligt; hvor landsbyer og byer er alt for alvorligt beskadiget til at kunne genopbygges, vil tidligere beboere få samme hjælp, så de kan starte på ny andre steder. Indvandrere i lande, der gav dem asyl, vil assimilere sig med disse befolkninger til gavn for alle eller vælge at vende tilbage til deres hjemlande.

Husk venligst, at størstedelen af flygtningene valgte disse livsændrende omstændigheder for at færdiggøre tredje tæthedsgrads karma og udvikle sig; i overensstemmelse med kontraktlige valg vil ikke alle overleve deres traumatiske prøvelser. Mennesker, hvis oplevelser er hårdere end valgt eller som dør tidligere end deres kontraktbestemte livslængde, får ekstraordinære muligheder for at avancere med hensyn til sjælens udvikling og udvikling er målet for enhver sjæl i hver livstid.

Nogle læsere spurgte om tab af menneskeliv og enorme ødelæggelser på grund af skovbrande, oversvømmelser og jordskælv skaber negativitet eller er en del af Jordens renselsesproces. Begge dele. Mens alle disse begivenheder skaber negativitet, er de rensende virkninger for Jorden meget større - det vil sige, at negativitet skabt af alle andre kilder, frigives ved naturkatastrofer i langt større grad end den mængde, der fremkaldes af disse hændelser.

"Omfatter alternative behandleres og whistlebloweres sjælskontrakter at blive dræbt på grund af deres bestræbelser på at gøre det gode?" Nogle kontrakter gør. Behandlere, der er blevet dræbt for at forhindre dem i at heale med naturlige behandlingsformer valgte den skæbne for at kaste lys over det medicinske establishments hemmelige aftaler med vaccineproducenterne og farmaceutiske virksomheder og forsikringsselskaber; de, hvis tjenester førte til at blive professionelt miskrediteret og måske fængslet eller som flygtede til andre lande, indvilligede i disse forstyrrelser i deres liv. Det er det samme med whistleblowere, der har afsløret mange andre situationer, som også havde negativ indflydelse på jeres tilværelse. Antallet af personer, der oplever eller trues med et eller andet af de forbryderiske midler, hvormed Illuminati behandler alle, der bringer deres penge-baserede interesser i fare, er faldet, i takt med at den offentlige bevidsthed er øget.

Vores forklaring på, hvorfor der ikke vil være nogen nukleare eksplosioner i rummet fremkaldte spørgsmål om de mennesker, der blev såret i sådanne hændelser. For det første gælder dette ikke kroppe, men sjæle og de, der var blevet såret, levede som frie ånder, der ikke havde et legeme, sjæle i civilisationer så højt udviklet, at de ikke har nogen tæthed eller sjæle på astralrejser. Når en sjæl er splintret i en atomeksplosion, deles den ikke i hele personligheder, men snarere i fragmenter, der indeholder stumper og stykker af minder fra alle livstider og hvad end der huskedes om Begyndelsen i Skaberen. Traumatiseret af den pludselige adskillelse fra helheden driver de fleste fragmenter omkring i rummet, fortabt og forvirret, men nogle finder vej ind i en krop - det er ikke "besættelse", det er en kærlighedshandling fra den indehavende sjæls side.

Specielt uddannede teams afsøger himlene for fragmenterne, der udsender vibrationer på en unik frekvens og når et fragment findes, bringes det til et healingscenter, hvor det plejes kærligt. Når alle fragmenter er fundet - i lineær tid kan det tage tusinder af år – begynder en indviklet proces med at gendanne sjælen i dens helhed med alle aspekter fra enhver levetid i korrekt rækkefølge. Den omhyggelig eftersøgning og komplekse gendannelse viser hver eneste sjæls uendelige, evige vigtighed for Skaberen og, i dette univers, for Gud.

"Kan sjælen ses på et Kirlian fotografi?" Nej. Det, der ses, er auraen, lys, der udgår fra en krops elektromagnetiske felt, der afspejler personens åndelige status, følelsesmæssige sammensætning, overbevisninger og fysiske tilstand, i det øjeblik fotografiet tages.

Auraer ændrer sig med ændringer hos personen. En sund person, der lever på gudelige måder, har en strålende aura, der strækker sig et godt stykke ud fra kroppen og kan have mange farver; jo mere åndeligt udviklet den enkelte er, jo lysere og større er auraen. Hvis en person med disse kvaliteter bliver alvorligt syg eller kommer til skade, bliver auraen snævrere og dæmpet; dens tidligere status vender tilbage, når healing sker. En sund person, hvis sind er lukket, har en tynd, glansløs aura; hvis denne person åbner sig for åndelig og bevidst oplysning, vokser auraen tilsvarende større og lysere. En, hvis grådige, vrede, krævende eller bedrageriske natur forårsager lidelser for andre, der ikke er omfattet af deres før-fødsels aftale, har en smal plumret kant rundt om kroppen; og en person, der konsekvent ignorerer samvittigheden og forsætligt forårsager lidelse for andre, har ikke lys nok til selv et omrids.

Det er de kollektive auraer af Jordens menneskehed, dyre- og planteliv, som vi ser, når vi ser på planeten i dens helhed. Mine kære, hvis I kunne se, hvad vi gør, ville I være både glade og ærefrygtige over panoramaet af kærlighed og oplysning, der funkler rundt omkring på kloden. Lad jeres lys skinne med stråleglans!

På hele jeres Jordiske rejse har I været ledsaget og støttet af den uforlignelige kærligheds kraft fra lysvæsener i hele dette univers. 

KÆRLIGHED og FRED
Suzanne Ward
Website: 
The Matthew Books
Email: 
suzy@matthewbooks.com

Oversættelse v/ Margit Villumsen og Kim Dyrlund

PRG







Instructions HERE