Followers

Saturday, March 11, 2017

Dansk -- Matthew Ward — 6. marts 2017



Matthew Ward — 6. marts 2017
Verdens tilstand; opstignings status, planetarisk og personlig
Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, dette er Matthew. Alt i jeres verden varsler vagtskifte, så at sige. Åbenlyst og skjult sker der raskt handling på mange fronter for at befri Jorden for de elementer, der har holdt hendes civilisation i trældom i årtusinder. Og som vibrationerne stiger, vil den filosofiske og ideologiske polarisering tø op, ligesom isen i polarområderne gør det, og til sidst vil der herske enhed i ånden på verdensplan. Jordens folks bestemmelse er at leve frit, fredeligt, velstående og glædesfyldt i harmoni med Naturen, og vi ærer alle sjæle, som forlod deres hjemlande for at hjælpe samfundet med i lineær tid at skabe Jordens Gyldne Tidsalder, den herlige verden, der så prægtigt blomstrer i kontinuummet.
Gennem de seneste måneder har vi udtalt os om jeres interesser i forbindelse med globale hændelser og gjorde det med glæde, men vi har på en måde forsømt vore budskabers primære formål, at tilbyde oplysning og vejledning, der vedkommer jeres evolutionære rejse. Talrige e-mails sendt til min mor omfatter spørgsmål og kommentarer, der indikerer misopfattelser i forhold til ”opstigning” [engelsk: ascension], et emne, der er forvirrende for sjæle, som netop er ved at vågne og måske også for nogle, der allerede er bekendt med spirituel information. Opstigning må forstås korrekt, og som svar til alle, der har skrevet, vil vi starte med denne seneste e-mail: "En bekendt fortalte mig, at hun har læst kanaliserede meddelelser om, at begivenheden om Opstigning snart vil indtræffe. Hvorfor fortæller Matthew os ikke om dette, og hvordan skal jeg forberede mig til det?"
Vi ved ikke, hvilken begivenhed andre kilder refererer til, så vi vil i stedet fortælle jer om ”opstigning” her fra vores sted med godt udsyn. For det første er der to typer, planetarisk og personlig opstigning, og vi vil begynde med den første. For ca. 80 år siden da Gaia, den sjæl, der er legemliggjort som planeten, der nu kaldes Jorden, råbte om hjælp, gjorde indstrømningen af lys fra kraftfulde civilisationer, der stabiliserede den alvorligt svækkede planet og forhindrede den i at flyve ud i rummet og en vis ødelæggelse, det også muligt for hende at vriste sig løs fra dyb tredje tæthedsgrad og gradvist at begynde at stige op. Det var begyndelsen på planetarisk opstigning placeringsmæssigt.
Lad os et øjeblik tage et sidespring for at nævne noget, der kunne give anledning til forvirring. Da både dimension og tæthedsgrad anvendes i forbindelse med opstigning, kunne det tænkes, at de er forskellige faser eller aspekter af denne proces i stedet for udtryk, der har været brugt i flæng. Vi vil tilføje, at tæthedsgrad er det mere videnskabeligt korrekte udtryk, fordi opstigning handler om energi, som ikke kan måles på måder, der anvendes til fremstilling af nogets dimensioner, fx en kasse eller et stykke land.      
Tilbage igen, Jorden overskred tærsklen til fjerde tæthedsgrad i december 2012 og vil fortsætte med at stige op, indtil hun er godt inde i øvre femte tæthedsgrad, hvor hun oprindeligt kommer fra. Men gennem æonerne, hvor planeten var på spiralkurs nedad ind i tredje tæthedsgrads dyb og blev hængende der, forblev Gaia på femte tæthedsgrad, hvad angår sjælsudviklingsstatus
Dette bringer os til personlig opstigning - en sjæls vækst i åndelig og bevidst bevidsthed eller udvikling; dette er også en proces, ikke en begivenhed, der ville påvirke alle mennesker på samme måde og på samme tid. Det er sådan, at de energibølger, som Jorden mødes med, er gunstige begivenheder, som kunne gavne hendes menneskehed. Men de stærke udbrud af energi intensiveres alle egenskaber og al adfærd, og mens alle personer reagerer i overensstemmelse med deres positive eller negative grundlæggende tilbøjeligheder og overbevisninger, fortsætter planeten sin støtte opstigning ind i højere astrale plan.
Med hensyn til hvornår personlig opstigning startede, var den massive lysindstrømning, der reddede Jordens liv for omkring otte årtier siden, tilgængelig for alle hendes beboere, så man kan sige, at den begyndte dér tilbage ca. omkring den tid for folk, der var modtagelige for lyset. Vi siger ca. omkring den tid, fordi opstigning, fremskridt i udvikling, er målet for enhver sjæl i hver en livstid.  
Hver sjæl har sin unikke frekvens, eller energistrøm, der er styret af dens tilknytninger - personens tanker, følelser og handlinger af fri vilje – med ind i de mange vækstfaser inden for hver tæthedsgrad. Lad mig ændre "mange" faser til "ubegrænsede" - sjæle kan regrediere nedad gennem flere tredje tæthedsgrads levetider, og fordi de har alle de muligheder, de har brug for til at komme tilbage på sporet, bevæger andre sjæle sig til sammenligning direkte fra tredje tæthedsgrad til fjerde.  
Det er muligt, at den største årsag til forvirring om opstigning er talangivelser. Dette univers har ikke nummererede tæthedsgrade, og det har sjæle heller ikke. Vi bruger talangivelser udelukkende for at angive Jordens position eller fremskridt placeringsmæssigt og for at vise hendes menneskeheds evolutionære status eller fremskridt, og tallet for sidstnævnte kan variere markant, mens Jordens placeringsangivelse forrbliver den samme.
Virkeligheden er, at dette univers er ren energi, der strømmer uden afgrænsning mellem en lavere tæthedsgrads "sidste" strøm og den "første" i den næste højere tæthedsgrad, og snarere er en blanding af strømmene, fordi deres vibrationsmæssige frekvenser er så ens. Det er derfor, I ikke oplevede nogen dramatiske forandringer den 21. december, 2012 eller i dagene og ugerne, der fulgte, selvom Jorden var begyndt at kredse i det laveste plan af fjerde tæthedsgrad. Og uanset hvor planeten befinder sig, kan personlig opstigning ske. Selv i de mange år, hvor Jorden var sunket ned i tredje tæthedsgrads dyb, steg nogle sjæle - Guds særlige budbringere, andre udsendinge og visionære - op i løbet af deres lysfyldte levetid.   
Så hvordan forbereder I jer til opstigning? Det er så simpelt som at leve på gudelige måder eller, som Gud sagde, "Vær venlig".
"Hvor mange flere år endnu vil det tage Jorden at nå sin destination?" Hvis der findes et endeligt svar, ved vi det ikke. I vil fornemme, at tiden går hurtigere og hurtigere, efterhånden som planeten går ind i lysere, så endnu lysere energiplaner, og på et eller andet tidspunkt vil I opleve, at I er i det tidsløse, "afstandsløse" kontinuum. I dette øjeblik, kære brødre og søstre, afføder forsøg på at forestille jer livet, hvor alt i universel eksistens er en række samtidige hændelser, blot frustration. På sjælsniveau kender I det liv, og når I befinder jer "uden for tid" lineært set, vil I endnu engang glædes over at være fuldt bevidste i livet i kontinuummet.   
"Hvor lang tid vil det tage os og Gaia at gå gennem den fjerde dimension, før vi oplever den femte dimension? Jeg fandt en bog, der omhandlede dette og angav 2032 som det år, hvor vi ville begynde at gå ind i den femte dimension" Sjælen Gaia forlod aldrig den femte, kun hendes planetariske krop gjorde, og vi kan ikke sige, hvor længe Jorden vil gå gennem den fjerde, fordi estimering i lineær tid af det, der i kontinuummet er NU, ikke kan gøres med nøjagtighed. Og der er den signifikante forskel mellem planetarisk og personlig opstigning.
De fleste lysarbejdere, om de tænker om sig selv som sådan eller ikke, befinder sig i midten til høj fjerde tæthedsgrad bevidst og åndeligt og i nogle tilfælde højere, de sjæle, der kom fra de mest avancerede verdener for at hjælpe med vækkelse af Jordens folk. Det giver ikke nogen af jer frivillige immunitet over for hele spektret af menneskelige følelser, og perioder med tristhed, skuffelse, fortvivlelse eller andre stressende følelser bringer ikke jeres status i fare. Personer, der er i stand til midlertidigt at hæve sig over deres egne udfordringer og verdens uro og virvar oplever kortvarigt femte tæthedsgrads lyksalighed og fornemmelsen af en sådan lethed, at der ikke er nogen bevidsthed om at være i en tæt krop.
Med hensyn til år 2032 ville vi ikke vove at angive et specifikt kalenderår i forbindelse med nogen etaper på Jordens rejse - eller jeres – på grund af den førnævnte vanskelighed med at sætte forskellige energiplaner ind i en lineær tidsramme.
"Hvordan kan jeg overbevise de religiøse fanatikere i familien om, at Armageddon/Apokalypse/de Sidste Tider ikke er det, der venter os? Jeg ønsker ikke, at de bliver ladt tilbage, når Opstigning kommer!" Vi har talt om opstigningsprocessen, så der er ingen grund til at tage det op igen, og vores forslag gælder alle, hvis kære har lukket deres sind for noget, der ikke passer ind i deres meninger om religion eller andre trossystemer. Del jeres tanker og viden med personer, der er interesseret, men forsøg venligst ikke at overbevise nogen, der ikke er modtagelig for at tro, som I gør. Enhver sjæl har ret til at bevæge sig i et roligt tempo mod oplysning, og hvis det ikke opnås i denne levetid, vil det ske i en anden - ingen sjæl bliver nogensinde "efterladt" - og forskellige overbevisninger ændrer ikke de kærlighedsbånd, der genforener sjæle.  
Mor, jeg ser, at resten af punkterne på din lange liste vedrører personlig opstigning og flere ligner hinanden. Vi vil besvare alle uden, at du behøver at skrive nogen af spørgsmålene ned først, og vi vil begynde med udviklingsstatus for Jordens civilisation. De, i den lave ende af spektret er stadig i dyb tredje tæthedsgrad, de i den høje ende nærmer sig de første energistrømme af femte. Status for det store flertal er middel til høj tredje tæthedsgrad eller lav fjerde, langt mere fremme i forhold til de forholdsvis få personer, der sidder fast i dybet af tredje, og som vibrationerne fortsætter med at øges, vil evolutionære fremskridt ske hurtigere og blive synligere blandt befolkningen.
Opstigning har intet at gøre med lang fysisk levetid; det har alt at gøre med, hvor tæt en persons beslutninger og handlinger i levetiden holder sig til sjælskontrakten.  
Nej, opstigning kræver ikke, at personen er bevidst om det. Mange millioner udvikler sig uden at vide, at de gør det. Hvis de ikke forbinder deres empati, intuitive udvikling, betænksomhed og venlighed med opstigning, mens de befinder sig på Jorden, vil de få en fuld forståelse, når de kommer til Nirvana.
Opstigning sker i løbet af den fysiske levetid, ikke noget, der kommer med ét slag til sidst i livet. Det er det samme med regression (tilbage udvikling) - og selv om der ikke findes sådan noget som "omvendelse på dødslejet, der redder ens sjæl", "får" en person "kredit" for det, de gør i kroppens sidste dage eller timer, når de går ind i den del af Nirvana, der svarer til energien i hele personens liv.
Overgangen til åndelivet er ikke "automatisk opstigning". Livet i Jordens åndeverden er som en fysisk levetid, i hvilken den frie vilje hersker, og Nirvana tilbyder sådan en bred vifte af interessante aktiviteter og fascinerende rejser, at nogle sjæle hengiver sig til dette tidsfordriv og går glip af rigets herlige læringsmuligheder. Der er overhovedet ingen fordømmelse, fordi man vælger den form for liv; dog får sjæle, der gør minimal bestræbelse for at forberede sig til en efterfølgende inkarnation, ikke fordelen ved opstigning i levetiden, som dem, der forbereder sig klogt, gør.    
Opstigning er ikke at forlade Jorden fysisk for at leve på en planet i en højere tæthedsgrad, det er at rejse med Jorden i den livslængde, der er valgt i sjælskontrakten. Det er en misforståelse, at der er to Jorde - den "nye", som folk stiger op til og lever i kærlighed og fred, mens de mennesker, der ikke formår at stige op, bliver på den "gamle" med vold, korruption og grådighed.
Der er ikke fastsat en "bestemt tid for færdiggørelse" i forhold til opstigning med baggrund i læseres spørgsmål, men i en anden sammenhæng er der. I er ikke en person, der har en sjæl, I er en udødelig sjæl, der oplever endnu en livstid i en krop. Hver inkarnation - der kan være mange tusinder, endda millioner i sådan en variation af former, civilisationer og verdener, der er så forskellige fra, hvad I kender, at I ikke kan forestille jer dem - tilbyder potentiel vækst i åndelig og bevidst bevidsthed, erindringen om, hvad der er kendt på sjælsniveau: I er et energiaspekt af det Højeste Væsen i dette univers og uløseligt forbundet med alt i hele dette univers. Når det huskes til fulde, forstår I, at I altid har været og for altid vil være et aspekt af massebevidstheden, som er det Højeste Væsen. Men det er ikke enden på jeres rejse - den ultimative destination er jeres kosmiske Begyndelse, Skaberens rene kærlighed-lysenergi, den alvidende, almægtige Enhed af Alt.
Elskede familie, det kan synes, at det at genopdage sjælsniveau viden og livet i sig selv bliver mere komplekst og forvirrende, efterhånden som I udvikler jer. Det er i virkeligheden omvendt - alt bliver enklere og klarere. Kompleksiteten og forvirringen er, hvor I er, de er produkterne af jeres tanker, følelser og beslutninger. For nu, lad den uforlignelige kærligheds kraft guide jer med glæde og i tillid, mens I fortsætter med at stråle jeres lys til hele Jorden. 
                        __________________________
KÆRLIGHED og FRED
Suzanne Ward
Website: 
The Matthew Books
Oversættelse: Margit Villumsen og Kim Dyrlund

NOTE fra Suzy:  Denne besked kommer “til tiden”, fordi min rejse for at besøge min familie er udsat til maj.

          

PRG







Instructions HERE