Followers

Friday, May 20, 2016

Dansk - Matthew, 20.april 2016




20. april 2016

Global valutaomstilling; NESARAs bestemmelser, historie; Illuminati; "Panama papirerne"; tiende; centraliseret styring; modstand mod forandring; "flad" Jord; "Ny Jord"

Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, det er Matthew. Vi begynder med at tage fat på det spørgsmål, som de fleste af jer har udtrykt bekymring omkring, nemlig ”global valutaomstilling” [engelsk: ”global reset”]. Hvad er dens formål, hvem står bag den, og hvordan vil den påvirke jeres bankkonti og investeringer? Selvom vi ikke tidligere har brugt det nyligt opfundne udtryk, "global valutaomstilling", begyndte vi allerede for flere år siden at tale om, hvad det er - overgangen fra jeres nuværende monetære system, som ikke har noget grundlag overhovedet, til et system baseret på ædle metaller. Overgangsprocessen vil blive behandlet så glat som muligt for at minimere forstyrrelser i finansielle tjenester, og alle, som har tjent og investeret deres penge ærligt, behøver ikke have nogen bekymringer.

Hvem end der fastsætter reglerne for verdens banker og udlånsinstitutioner og renterne, styrer også økonomien. Siden dengang personer i Bayern, som følte sig masserne overlegen, betegnede sig selv "Illuminati" (de oplyste) og efterfølgende udvidede deres indflydelse i alle retninger, har dette hemmelige selskab indført deres regler på verdensplan. Det har de gjort med lethed, da scenen, længe før de kom på scenen, allerede var blevet sat af nogle få rige og magtfulde familier, hvis grådighed, snedighed og hensynsløshed gav dem økonomisk kontrol.

Global valutaomstilling er et væsentligt skridt i retning af at gøre en ende på den århundreder lange kontrol. Selvom udtrykket ikke anvendes, er dets formål - at stabilisere den globale økonomi ved at basere alle valutaer på guldstandarden - en af ​​flere bestemmelser i NESARA, forkortelsen for National Economic Security and Reformation Act (National Økonomisk Sikkerheds og Reformations Lov), der blev skrevet af nogle af Jordens Gyldne Tidsalders mesterplanlæggere i samarbejde med udviklede indbyggere på Jorden. Selv i dag er relativt få mennesker klar over denne amerikanske lov, der blev underskrevet af præsident Bill Clinton i år 2000, fordi de, der kendte til denne lov, havde fået "mundkurv" på, som han og andre Illuminati medlemmer af regeringen pålagde dem.

Efter loven blev offentliggjort, i nogen grad via formidling af oplysninger fra kilder uden for jorden til deres modtagere, lavede regeringen en misinformations webside - National Economic Stabilization [senere ændret til Security] og Recovery Act - og forkerte oplysninger om NESARA blev rundsendt for at vildlede folk, der havde hørt om denne lov. Det har aldrig været et investeringsprogram, ej heller omfatter det levering af "velstandspakker", hvor millioner af dollars sættes ind på bankkonti eller annullerer legitim gæld.

Den autentiske NESARA skulle bekendtgøres til hele verden og træde i kraft 12. september 2001. For at undgå den verdensændrende begivenhed beordrede præsident George W. Bush og hans Illuminati kolleger det berygtede forræderi mod deres land, almindeligt kendt som "9/11". Det gjorde det også muligt for dem at gå videre med deres allerede planlagte invasion af Irak under banneret "krigen mod terror".

Det ville være naturligt at spørge, hvorfor et program, der har monumentale globale konsekvenser, begyndte med en lovgivning i USA. For det første skulle NESARA’s bestemmelser udformes inden for jeres love; ellers ville det være en sag, hvor sjæle fra andre civilisationer pålægger menneskene på Jorden deres ideer, og de universelle love forbyder den slags indblanding, selv når det er i folks bedste interesse.

For det andet var det bydende nødvendigt, at de gennemgribende ændringer, loven indeholder, først blev gennemført i USA, fordi det var den mest Illuminati-dominerede og mest magtfulde nation i jeres verden. Selv om sidstnævnte status som ”mest magtfulde nation” nu deles i rampelyset, har denne regerings handlinger stadig stor indflydelse på, hvad der sker i mange andre lande i verden. Og det var nødvendigt at handle på NESARA’s bestemmelse, der ændrer USA's ”corporate” status, som i al hemmelighed var blevet skabt af Illuminati, til en republik, hvilket havde været kolonisternes oprindelige hensigt, der udkæmpede uafhængigheds-krigen.

Lovens primære økonomiske sigte er noget, som ikke kunne præciseres i nogen lovgivning: lovligt at opnå den enorme rigdom, der ulovligt og umoralsk er blevet indsamlet af Illuminati, og at bruge disse midler til at udrydde fattigdom, som i det store og hele er deres værk. Lad os nævne et eksempel, som I måske husker fra tidligere meddelelser. Orkanen, der hærgede Haiti, var forårsaget af Illuminatis vejrkontrol teknologi; efter stormen havde lagt sig, tog de tidligere amerikanske præsidenter Bush og Clinton dertil for at lede de penge, der blev doneret til bistand og genopbygning, ned i deres egne lommer. Hvad angår befolkningen i Haiti, lever de stadig nu seks år efter under uhygiejniske, kummerlige forhold, akkurat som før orkanen ramte, og mange boliger er improviserede  små usle hytter midt mellem murbrokkerne af det ødelagte samfund.

Den samvittighedsløse forskel mellem de rige og de fattige i jeres verden forårsagede en ubalance i Jordens energifelt, der må afhjælpes, og andre NESARA bestemmelser er også bestemt til at gøre det. De annullerer gæld optaget som IMF-lån; sætter en stopper for ågerrenter; vælter det privatejede Federal Reserve System, hvis fangarme spænder over hele kloden og dets skattekontor, IRS (International Revenue Service); og gør en ende på valutahandel, der har gjort det muligt for Illuminati at høste formuer, og det er her den globale valutaomstilling [engelsk: ”global reset”] passer ind.

For nylig skrev en læser: "Jeg husker sidste år, eller året før ... han [Matthew] sagde, den globale pengeveksling ikke ville komme før 2017." Det er en betydelig fejlfortolkning af, hvad vi sagde:

     Når det er sagt, er vi glade for at fortælle jer, at forsinkelsen på 10 år med hensyn til jeres samfunds fremskridt vil slutte i jeres år 2017, en yderst gunstig tidsramme faktisk med et himmelsk vindue magen til det under solhvervet december 2012, der løftede Jorden ind i fjerde tæthedsgrad. [23. september, 2014]

Efter dette budskab kom ud, havde mange læsere spørgsmål til denne udtalelse, og vi ønsker at nævne en af dem: Mener I, at der ikke kan ske nogen vigtige udviklinger før udgangen af ​​2017? Kære brødre og søstre, vigtige udviklinger har fundet sted lige siden Jorden begyndte sin opstigningskurs for ca. 80 år siden! Det er dog sandsynligt, at den første udvikling, der vil være umiskendeligt tydelig for hele jeres verden, bliver global valutaomstilling. Denne komplekse proces kræver samarbejdet fra en lang række nationale ledere og med stadigt stigende vibrationer kan deres aftale om at fortsætte komme i år. Hvis det ikke sker så tidligt, så vær ikke skuffede - et ærligt, sikkert fundament for jeres globale økonomi befinder sig i den nære horisont.

"Panama papirerne" vil medføre en anden væsentlig økonomisk reform. Det internationale advokatfirma, hvis regnskaber blev hacket og frigivet til medierne, har altid handlet inden for de love, der regulerer etableringen af skuffeselskaber. Virksomheder i USA og andre lande, der også oprettede denne type virksomheder for deres kunder, reguleres ligeledes. Efter at have ydet denne service, er virksomhederne ikke længere involverede. Mens det længe har været kendt, at mange velhavende personer bruger skuffeselskaber for at skjule deres penge og undgå at betale skat af dem, har der ikke tidligere været beviser, der beviste deres kriminelle aktiviteter. Den panamanske virksomheds filer med navnene på deres kunders selskaber har givet et udgangspunkt for den igangværende undersøgelse af den labyrint af illegale tiltag, ejerne bruger for at dække deres spor, opdagelser, der vil resultere i ophævelsen af de love, der tillader dannelsen af ​​"skuffeselskaber".

"I år har jeg fået en masse beskeder fra forskellige folk om tiende. Jeg vil gerne vide, hvad Matthew har at sige om det." At give 10% af ens indkomst til kirken var et edikt fra Vatikanet, der gjorde det muligt for paver og andre højt i kirkehierarkiet at leve i overflod og sognepræster at leve komfortabelt, mens fattigdom var skæbnen for mange i den katolske menighed. Andre religioner anvendte tiende til at bygge store kirker for at "prise Gud". Kirke er ikke en bygning, det er den enkeltes personlige forhold til Gud; at dele af hjertet er gudhengiven, tiende blev udtænkt af mennesket med grådighed som sin pælerod. Når folk indser, at kristendommen blev organiseret af lederne af kirke og stat for at kontrollere masserne og berige sig selv og andre religioner, også var korrumperet på grund af mørke sinds infiltration, vil alle dogmer falde væk og åndelighedens renhed vil bestå.

"Jeg har lige hørt om denne bevægelse for en ny verdensregering. Matthew forsikrede os om, at det aldrig ville ske!!!!" I mange budskaber har vi forsikret jer om, at Illuminati aldrig vil nå deres mål med verdensherredømme. Uden at vide, hvad denne læser har hørt, kan vi sige til jer alle, sammenføj ikke et centraliseret ledelsesorgan sammen med ”En Verdensregering” eller den ”Nye Verdensorden”, to betegnelser for Illuminatis plan om global dominans, der omfatter udryddelsen af det meste af befolkningen - de "unyttige spisere" [engelsk: the “useless eaters”], som tilskrives Henry Kissinger. Vi forsikrer jer igen, den plan er dødsdømt, fordi deres globale netværk er gået op i sømmene og stykkerne er ved at falde fra hinanden.

Frihed brænder i menneskehedens hjerte, dog har Jordens befolkning sjældent levet frit. I umindelige tider har stærke mænd øget deres jordbesiddelser og magt gennem brutale erobringer - tropper blev tvunget i kamp; et uhørt antal blev dræbt, taget til fange eller solgt til slaveri; og alle, undtagen de få privilegerede, levede på et sølle eksistensminimum. Efter ledelsessystemer blev skabt, hånede Illuminati demokratiet ved at indsætte personer fra deres egne rækker som kandidater; fuske med valg; og bestikke, afpresse, true eller myrde medlemmer af regeringer. De erklærede, hvilket land der måtte bekæmpes, for at vi kunne være i sikkerhed for den regering eller den ideologi, og de startede civile og internationale krige.

Ligesom deres forfædre trivedes de under krig. Ved at producere og sælge våben, ammunition og andet krigsmateriel til begge sider, profiterede de klækkeligt. Ved at sætte nye nationale grænser eller ved simpelthen at overtage et land og undertvinge dets befolkning, fortsatte de med at udvide deres imperium. Ved at infiltrere regeringer, militære styrker, efterretningstjenester, retlige og økonomiske systemer, religioner, uddannelsessystemer, medier, handel, multinationale selskaber, det medicinske område, film og underholdnings industrien, kontrollerede de til sidst alt, der påvirker livet i jeres verden. Ved ubønhørligt at skabe frygt, sorg, uretfærdighed og fattigdom, betingelser, der producerer den energi, der genoplader dem, har de holdt jeres verden i deres kløer.

Dette lange triste kapitel i jeres historie nærmer sig sin afslutning. Det er Gaias ønske, at alle folk på Jorden lever frit, fredeligt, samarbejder på tværs af grænser, på tværs af have, og alle tager ligeligt del i planetens naturlige overflod. I tråd med hendes ønske vil de bedste aspekter af jeres ledelsesfilosofier og visionære ideer mikses til et globalt system ledet af personer med moralsk og åndelig integritet og hvis kloge lederskab vil opretholde fred og velstand. Elskede familie, den verden, I er med til at skabe i lineær tid og som allerede eksisterer i kontinuummet - Jordens Gyldne Tidsalder blomstrende i al sin pragt – blomstrer prægtigt inden for denne medfølende ledelse.

"Hvis Lyset på planeten faktisk hele tiden intensiveres, hvorfor er der stadig så meget tilfældig vold? Hvorfor har fredsforhandlinger ikke succes med at gøre en ende på krige?" Det er beklageligvis sådan, at fremskridt i disse henseender bevæger sig langsomt. I det store og hele skyldes det den enkeltes modstand mod forandring, hvad de er vant til - en tro, politik, tradition, procedure, vane eller noget andet, der er velkendt. Lad os give et eksempel, som I måske ikke har overvejet som et afskrækkelsesvåben mod at øge bevidsthedsniveauet og den åndelige bevidsthed i jeres samfund.

Nogle kandidater, der stiller op til valget i USA, lover højtideligt at overholde Forfatningen, et dokument, der blev udarbejdet, da slaveri var hvide mænds ret og kun mænd blev anset for at kunne stemme intelligent. Længe før Borgerrettighedsloven gav statsborgerskab til tidligere slaver og tillod kvinder at stemme, var der en velreguleret milits, der var nødvendig for en fri stats sikkerhed, med folks ret til at have og bære våben, som ikke måtte krænkes. Den anden forfatningsændring (engelsk: ”the second amendment”), skrevet for omkring 225 år siden, gjorde det muligt for det unge land at være parat, hvis briterne skulle forsøge at genvinde kontrollen, og våbene var dengang musketter. Alligevel anfører mange borgere denne forfatningsændring som deres ret til at have våben, der er skabt til nutidens slagmarker, og nogle mener, de bliver nødt til at bruge disse våben, når "... de vil erklære undtagelsestilstand, så de kan tage vores pistoler."Energi genereret af disse tanker og følelser tilføjer ikke blot momentum til en spredning af våben, det manifesterer en fastlåst stilling, fordi den er i konflikt med energien rettet mod at gøre en ende på vold og opnåelse af en verden i fred.

På ingen måde er det den eneste modstandsfaktor, men dens afskrækkelse i et vågent samfund må anerkendes. Hvad, der er stærkt opmuntrende, er, at folk i stigende grad vil blive oplyst og ivrigt byder progressive forandringer velkommen, fordi vibrationsniveauerne fortsætter med at stige.

"Vil du være sød og spørge Matthew om den flade jord og himmelhvælvingen som nævnt i de gamle skrifter og også i Bibelen." Vi siger, at personer, der for længe siden optegnede deres himmelske observationer, gjorde det uden den viden om, at et solsystem med en flad planet mellem sfærerne trodser de universelle fysiske love. Troen på, at Jorden er flad, har ingen troværdighed og autoritet i forhold til jeres videnskabelige viden, og det er det samme med den overbevisning, at for et par tusinde år siden skabte Gud Jorden på seks dage.

Vi er også blevet spurgt om den "Nye Jord", beskrevet som en uberørt planet, hvortil lysvæsener vil blive transporteret, mens de mørke bliver på den "første" Jord for at fortsætte med at kæmpe og ødelægge miljøet. For æoner siden i lineær tid valgte sjælen Gaia at inkarnere som en planet, som på et eller andet tidspunkt kom til at hedde Jorden, og hun har ingen intentioner om at opgive sin krop eller være i to kroppe. Jeres teknologi, som har været undertrykt og misbrugt af Illuminati, og den avancerede teknologi, som jeres universelle familie vil bringe, når de sikkert kan slutte sig til jer, vil genoprette Jorden til hendes oprindelige Eden. Det er hendes skæbne igen at være et sundt, skønt, fredeligt hjemland for alle hendes beboere.

Oplyste væsener i hele dette univers ærer jeres urokkelige tjeneste, der bringer den vidunderlige æra stadigt nærmere, og vi er med jer i kærlig ånd på jeres rejse.

KÆRLIGHED og FRED

Suzanne Ward

Website: Matthew Books


Oversættelse v/ Margit Villumsen og Kim Dyrlund

Tuesday, April 5, 2016

Dansk -- Matthew Ward — 20. marts 2016



Matthew Ward — 20. marts 2016

Dømmekraft mht. information; unge menneskers vold; Donald Trump; begreber, virkelighed; vrede; “walk-ins”; “hele kroppe”; helbred, stress nedsættelse; kæledyr


Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, det er Matthew. Meget energetisk sker i jeres verden, da stadig stigende vibrationshastigheder hurtigt skiller avnerne fra hveden, så at sige. Typisk spreder Illuminati kontrollerede mainstream medier avnerne via selektiv og forvrænget dækning af "nyhederne". Selvom deres tidligere evne til udelukkende at offentliggøre, hvad de ønskede I skulle vide, er blevet betydeligt svækket af den hastighed, hvormed videoer og artikler formidles på de ​​sociale medier og Internettet, så vær meget kritisk omkring oplysninger fra alle kilder, herunder Internettet.

For at imødegå de sandfærdige oplysninger, der kommer ud gennem disse kanaler, anvender Illuminatis håndlangere dem til at bombardere samfundet med falske oplysninger for at holde frygten i front og centralt på den internationale scene. Ved at stole på jeres intuition mht., hvad der er sandt og hvad der ikke er sandt, går i "bag scenetæppet" i det stykke, der udspiller sig på scenen. Ved at vide, at det slutter, når Jordens Gyldne Tidsalder står i fuldt flor, kan I betragte skuespillerne i deres karmiske roller og ikke blive fanget i det ofte tumultagtige drama, der udspiller sig.

Ofte har vi nævnt et andet aspekt af de stigende vibrationer, nemlig intensiveringen af egenskaber og adfærd, og den stigende vold har fremkaldt en række e-mails, der ligner følgende e-mailen fra en læser i Australien, der har udtrykt bekymring over fremkomsten af ​​fjendtlige bander i hendes land: "Kan du spørge Matthew, hvorfor der her og nu er så meget vold med de unge mennesker." Mange unge mennesker over hele verden føler vrede, modløshed, endda håbløshed over deres fremtid. Årsagerne kan omfatte fattigdom, mangel på uddannelse og professionelle færdigheder, arbejdsløshed, opløste familier, lav status, som samfundet har henvist dem til, regeringer, der ignorerer deres behov, ​​hele verdens tilstand eller en blanding af disse omstændigheder. De unge mennesker, hvis liv således er blevet negativt påvirket, reagerer på deres intensiverede følelser ved at begå voldelige handlinger. Hvor vi ville ønske, at alle disse sjæle, som vi sætter så højt, kunne vide, at positive ændringer virkeligt er på vej.

Min mor er blevet oversvømmet med e-mails om Donald Trump fra læsere i USA og andre lande. Selvom vi afviser anmodninger om at tale om hans kvalifikationer til at være dette lands præsident – det skal vælgerne afgøre – og vi ved ikke, om han bliver valgt – vælgerne vil afgøre, hvem deres næste præsident skal være – ønsker vi at svare på nogle af de andre spørgsmål og kommentarer.

"Er Trump anti-Krist?" Nej. Antikrist, ligesom Armageddon, er kun et begreb, en idé. Men for folk, der mener, at disse begreber er virkelige, findes der en Antikrist, Armageddon kommer. Men hvor langt fra det faktuelleenidé end kan være, er det virkeligheden for de personer, der mener, det er sandt. Troen skaber virkeligheden.

"Jeg er meget bedrøvet over, at Donald Trump har opildnet til snæversyn og racisme i Amerika. Hvad er det oplyste syn på alt dette?" Det er en trist sandhed, at hykleri og racisme trives godt i USA med en generation, der lærer den næste generation intolerance over for forskelle - hudfarve, seksuel orientering, herkomst, religion, filosofier, ideologier. Nogle "intolerante" personer reagerer på Mr. Trumps bemærkninger som bevis for, at de har ret til at foragte og handle aggressivt mod "anderledes" personer. Det "oplyste syn" hos sjæle på denne station er, at alle medlemmer af vores Jordiske familie er af Skaberens rene kærlighed-lys essens, og vi elsker alle betingelsesløst, selvom vi inderligt ville ønske, at alle sjæle i jeres verden var kærlige, venlige og respektfulde. En dag, kære alle, vil alle være det!

"Tror du, Donald Trump er ansvarlig for sine tilhængeres aggressive adfærd ved vælgermøder?" Enhver person er ansvarlig for hans eller hendes adfærd. Ikke nogens bemærkninger kan motivere en person til at handle på en måde, der går imod den enkeltes værdier, principper og selvrespekt.

"Volden ved Donald Trumps store vælgermøder er ikke mit billede af jeres lands demokratiske politiske system. Hvad sker der?" Mange borgere er vrede over forhold, som de giver regeringen skylden for, og de ønsker de ændringer, Mr. Trump lover. Vredens energi udelukker klar tænkning og sund dømmekraft, så hans tilhængere sætter ikke spørgsmålstegn ved, hvordan han vil gøre, hvad han siger, han vil gøre. De ønsker, at deres vrede får et offentligt forum, og han leverer det. Det store antal af hans trofaste tilhængere ved vælgermøderne opildner dem, der vælger at betragte hans aggressive retorik som deres ret til at opføre sig på den måde over for personer, der udtrykker uenighed med ham. Vores svar på de to tidligere spørgsmål gælder også her.

Borgere i alle lande, der føler, at deres regeringer ignorerer dem, ønsker at blive hørt; og en kollektiv stemme, der længe er blevet ignoreret, fører undertiden til borgere, der gør voldeligt oprør. Efterhånden som vibrationerne fortsætter med at stige, vil det at ty til vold for at opnå retfærdighed, stoppe gradvist. For lande, der nu befinder sig i oprør, vil stabilitet og ro indfinde sig med ærlige ledere, der lytter og retter sig efter det; hjemløshed og fattigdom vil gradvist blive mindre, og til sidst vil der være boliger og økonomisk tilstrækkelighed til alle i jeres verden. I, som ved, I er lysarbejdere, og de millioner, der også tjener lyset uden at have den forståelse, indvarsler Jordens æra med fred, kærlighed og overflod til alle.

"Hvordan vil opstigning påvirke Walk-in sjælene? Vil deres "lånte" kroppe ændre sig, eller vil de vende tilbage til deres egne kroppe? Nogle har fået at vide, deres kroppe står 'stand-by' i deres 'hjem' verden, og nogle er ombord på det stjerneskib, de kom fra og vil vende tilbage til." Det kræver lidt af en forklaring til læsere, der ikke er fortrolige med begrebet "walk-in". En sjæl i en åndeverden indgår en aftale med en sjæl, der ønsker at forlade sin krop, der er udmattet af at beskæftige sig med fysiske og/eller følelsesmæssige forhold. Fordelen er alderen i modsætning til at starte som nyfødt og bruge år på at blive voksen, men at fortsætte et liv, hvor en anden sjæl slap, er ikke en nem ting og "walk-in" sker sjældent. Endnu sjældnere er det, at en sjæl laver sådan en aftale med et barn, fordi aldersfordelen derved går tabt. Men i denne unikke æra universelt set er mange udviklede sjæle "gået-ind" for at hjælpe med jeres verdens transformation. Normalt kan deres høje vibrationsniveauer helbrede kroppen og berolige sindet, således at disse personer kan udføre de opgaver, de påtog sig.

Når missionen er fuldført, vil sjælen beslutte, hvad den skal gøre næst: Fortsætte med at leve på Jorden, indtil den fysiske død, derefter gå ind i Nirvana til en hel åndelig levetid; holde ferie i denne skønne åndeverden, mens den planlægger den næste livstid; eller returnere direkte til dens oprindelige hjemland eller et rumskib, hvis det er der, den har levet, før den gik ind i en jordisk krop. Vi tilføjer, at alle sjæle har den medfødte evne til at dematerialisere, derefter materialisere en krop igen eller manifestere en ny, men kun udviklede sjæle ved, at de har denne evne og gør brug af den.

"Matthew synes aldrig at tage fat på, hvad der vil ske, når opstigningen skrider fremad med hensyn til lysarbejderes helbred og endda vores kæledyrs. Er det et spørgsmål om at se sig selv hel igen?" Vi takker denne læser, som mindede os om, at det er tiden til igen at tage fat på og tilføje til det, vi tidligere har sagt om helbred, men først vil vi nævne, at visualisering sandelig er et kraftfuldt værktøj, men at se sig selv som "hele igen" er ikke nødvendigvis nok til, at det bliver sådan for alle.

Vi skynder os at tilføje, at en perfekt krop aldrig er et krav, når det gælder personlig opstigning; reaktioner på en svækket sundhedstilstand påvirker dog opstigningsprocessen. Lad os sige, at en person med en kronisk sygdom har valgt denne oplevelse for at lære medfølelse og tålmodighed, som personen i en anden livstid manglede over for folk, der var syge eller havde begrænset mobilitet eller mental skarpsindighed. Hvis den valgte lektion er en lektie lært, er der fremgang i bevidst og åndelig bevidsthed - målet for enhver sjæl i hver livstid. Omvendt, hvis personen fortæres af selvmedlidenhed, konstante klager og er opmærksomhedskrævende, må lektionen gentages i en anden livstid. Som en påmindelse skal det siges, at det, I kalder "reinkarnation", ikke er en tidligere persons tilbagevendelse, men snarere en "ny" sjæl, hvis personlighed er designet til den fysiske levetid, der er valgt af den kumulative sjæl. [Dette er forklaret i beskeden fra 3. februar 2014.]

Tak, mor, for at tilføje denne bemærkning. Nu til kroppe, der bliver "hele" - alle sygdomme helbredt; manglende lemmer, der vokser ud igen; sunde nye tænder, knogler, led og organer, der erstatter kunstige erstatninger eller mekanisk støtte - vil ske individuelt som en proces, ikke på et øjeblik. Sammen med ens tempo med at absorbere lyset, der omdanner den kulstof-baserede cellulære struktur til krystallinsk struktur ogtroen på, at de fysiske transformationer er en realitet, gælder de kontraktlige valg foretaget på sjælsniveau.

Det er sandsynligt, at ældre personer, som har nogen af ​​de førnævnte tilstande, valgte at gå over med dem til det åndelige liv, før strålende sundhed og komplette naturlige kroppe er almindeligt i jeres verden. Sjælskontraktlige bestemmelser gælder også for unge; de kan have valgt sygdom og at gå over i en ung alder eller at opleve sygdommen eller handicappet og at blive helbredt senere. Som nævnt i tidligere meddelelser giver før-fødsels aftaler mulighed for åndelig vækst for alle sjæle, der deler samme livstid, og individuelle kontrakter udformes i overensstemmelse hermed.

Lysarbejderes helbred afhænger af, i hvor høj grad deres cellestruktur er blevet tilstrækkeligt krystallinsk til at beskytte immunforsvaret mod toksiner i luft, jord og vand og fødevarer med kemikalier og medicin, der gør kroppe modtagelige for psykiske, følelsesmæssige og fysiske lidelser. Men den grundlæggende årsag til allesygdomme er stress. Stress kaster kroppens systemer ud i ubalancer og angriber de mest sårbare dele, og stressreducering kan bidrage til at forbedre helbredet og løfte ånden.

Særligt vigtig er den selvhelbredelse, som alene-tid giver. En verden i fred begynder med den enkeltes opnåelse af indre fred, og de høje vibrationer af kærlighed, tilgivelse, medfølelse og respekt for andre begynder med de samme høje vibrationer for Selvet. At ære Selvet er også at anerkende og føle taknemmelighed for det gode i jeres liv og ikke at bruge energi på raseri, vrede, jalousi, smålighed eller ængstelse over "hvad-hvis". Rekreation - re-kreation! - er vigtig. Det kan være at læse, lytte til jeres yndlingsmusik, skrive, lave puslespil eller løse krydsord, lave håndarbejde, skulpturer eller en hvilken som helst anden form for kunstnerisk udtryk; og for mere aktive, friluftsliv, måske jogging, cykling, vandreture, skøjteløb, skiløb eller svømning.

Hvis I ikke kan undgå møder, som erfaringen fortæller jer, kan være ubehagelige, så gå til dem med ro og tryghed og vær åben over for at se andres perspektiver. Det betyder ikke at give afkald på jeres ideer eller principper, men snarere at præsentere en opførsel, der kan fremkalde en fornuftig diskussion i stedet for en stædig hårdknude. Foretag prioriteter, så I ved dagens slutning har den tilfredsstillende følelse af at have nået noget. Når en dag viser sig at være en "nedtur", så tænk på, hvordan I kan gøre tingene anderledes for at opnå mere tilfredsstillende resultater næste gang og gå i seng med fred i sindet.

Det er vigtigt at få tilstrækkeligt med søvn, spise næringsrige fødevarer, drikke en masse vand, motionere krop og sind og bruge tid i naturen. Når I har mulighed for det, gå tur i parken eller skoven eller på en bjergsti, gå barfodet på en sandstrand eller græsset, stik jeres hænder i jorden, når I planter blomster og grøntsager. Hvis I kan have et kæledyr, så tag en eller flere til jer fra et dyreinternat – taknemmeligheden fra dyr, der lever sammen med omsorgsfulde personer, bringer høje vibrationer ind i hjemmet.

Meditation, dybe vejrtrækninger, yoga, aromaterapi og massage er også glimrende måder at reducere stress på. At lave frivilligt arbejde i samfundsaktiviteter, såsom på hospice, dyreinternater, skoleaktiviteter og støtte til hjemløse løfter jeres liv, når I løfter andres liv. Smil og latter letter ikke kun jeres hjerter, men også hjerterne hos personer sammen med jer. Besøg venner; gå på kunstgallerier, museer, til film, sportsbegivenheder.

Kort sagt, brug tid på at gøre noget, der formidler en følelse af værdighed, er afslappende, fornøjeligt og giver et pusterum fra daglige forpligtelser. I har en talemåde, "Dans, som om ingen kigger" - ja! Vores forslag er ikke meget forskellige fra jeres sundhedspersonales, men lad dem være nyttige påmindelser til at elske jer selv, tage jer af jer selv. Og husk, at Guds udsendinge altid er med jer. Bed om hjælp, og den skal blive jer givet med kærlighed - det er måske ikke, hvad I bad om, men det vil være, hvad I har brug for.

Jeres kæledyr er flerdimensionale sjæle, ganske som mennesker er. Størstedelen af menneskeheden ved ikke det om sig selv, langt mindre om dyr; dyr ved det og de ved, at der ikke eksisterer sådan noget som død. De husker deres besøg i Nirvana under søvntilstanden og hvor unge, sunde og aktive de er der. Hvis jeres kæledyr kunne fortælle jer, hvad de ønsker, ville det være at komme derhen og blive der i stedet for at udholde smerter og svækkelse. Når jeres kæledyrs livskvalitet er faldet til det stade, skal I vide, at de er taknemmelige, når I tager den hjerteskærende beslutning om barmhjertigt at gøre en ende på deres lidelser. Når jeres tid for at gå over kommer, vil energien af ​​kærlighedsbåndet mellem jer og jeres kæledyr genforene jer.
Vi ærer jer, vores elskede brødre og søstre, og med ubetinget kærlighed følger vi jer på jeres Jordiske rejse.

______________________________________
KæRLIGHED og FRED

Suzanne Ward
Website: The Matthew Books
Oversættelse: Margit Villumsen og Kim Dyrlund

Friday, March 11, 2016

Dansk -- Matthew Ward: 18:02:2016





Nordkorea; Præsident Putin; Zika virus, microcephali; flygtninge; udfordringer; "det sande selv"; hvad der sker med sjæle: at blive hængende nær Jorden, abort, selvmord

18. februar 2016

Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, det er Matthew. Vi begynder med at behandle spørgsmål, som folk rundt om i verden tænker mest på. Nordkoreas seneste succes med opsendelse af raketter var ikke uventet af analytikere, der har observeret landets aktiviteter; ikke desto mindre er det bekymrende, fordi Kim Jong-un anses for at være ustabil, egoistisk og ambitiøs. Hvad ingen af dem ved, er dog, at hvis nordkoreanske videnskabsmænd ville forsøge at lancere et missil med et nukleart sprænghoved, vil besætninger i rumfartøjer omkring Jorden sikre, at det fejler, ligesom de har gjort det med mere end et dusin af Illuminatis forsøg i løbet af de sidste mange år.

Vores syn på "Putins aggression i Østeuropa" er, at det er en påstand udbredt af Illuminati om, at han med magt vil bringe baltiske lande og andre under Ruslands statslige og økonomiske kontrol. Det er ikke hans hensigt og som en påmindelse, så næres Illuminati af frygtenergien og tyr til alle midler for at skabe frygt.

Med tale om en våbenhvile, om end midlertidig, er det naturligt, at volden er eskaleret i Syrien, hvor energien længe har været kaotisk rettet; og med flere forskellige stridende parter i kamp i det land og nærliggende lande vil en varig våbenhvile ikke opstå, før disse energistrømme har kørt deres løb. Mens Rusland kritiseres for sine luftangreb, der støtter Assads regime såvel som hjælper landstyrker med at genvinde områder erobret af Islamisk Stat, arbejder præsident Putin og andre indflydelsesrige personer bag scenen for at bringe stabilitet i hele Mellemøsten og Nordafrika.

Det er forståeligt, at der er bekymring over de mange mennesker fra krigshærgede områder, der fortsat foretager risikable rejser til lande, der ikke er i stand til at yde tilstrækkelige boligforhold, skolegang, arbejde eller sundhedspleje til de millioner af flygtninge, der allerede er der i forvejen. Med tiden vil volden stoppe i de landsbyer og byer, hvorfra folk flygtede og dem, der ønsker at vende tilbage, kan begynde at genopbygge deres samfund og liv. I mellemtiden kan medfølelse og god vilje hos værtslandets borgere og indvandrernes bidrag med talent, færdigheder og assimilationsbestræbelser resultere i forenelighed og gensidig fordel. Nu og i fremtiden er finansiel bistand fra alle rige nationer nødvendig for at afhjælpe og derefter gøre en ende på den humanitære krise.

Ifølge Nirvanas overvågere af Jorden ved dybdeborende forskere, at det er et giftigt kemikalie, der er årsagen til de mange tilfælde af microcephali, der forbindes med Zika-virusset, men de ved ikke, om kilden dertil er bid fra Aedes myg, der blev injiceret med kemikaliet eller bid fra dem, der muterede ved at indtage giften, som blev anvendt for at udrydde dem eller om tilstanden skyldes, at gravide kvinder har drukket vand indeholdende kemikaliet. Så, til de læsere, der har spurgt, om Illuminati står bag spredningen af Zika udbruddet og microcephali, siger vi ja, men det kan være mere indirekte i modsætning til deres orkestrerede, men forgæves forsøg på at skabe pandemier ved at lukke laboratorie-designet vira ud som SARS og fugleinfluenza.

De kommer bevidst giftstoffer i chemtrail sprays og andre findes i industriel forurening, i brugen af fossile brændstoffer til energi, i jord og grundvand forurenet med atomaffald eller kemikalier i gødning og insekticider. At denne spredning af giftstoffer skader planeten og alle dens livsformer er der skammeligt blevet set bort fra af kemiske producenter, der tilskyndes af magtfulde personer i regeringer. Og Illuminatis akkumulering af rigdomme globalt bidrager i vid udstrækning til, at masserne lever under forarmede vilkår, hvor sygdomsfremkaldende myg trives.

Nej, karma er ikke involveret i alle tilfælde, hvor folkeslag flygter eller hvor spædbørn fødes med microcephali og i deres familier. Kompensationer på sjælsniveau bliver givet i hidtil uset antal for at tillade avancement i udviklingsstatus for at udholde ufrivillige oplevelser. Men denne imødekommelse af sjælskompensationer kendes ikke bevidst af personerne eller verden, og deres situation ses som de sørgelige prøvelser, de er på det fysiske plan.

Læseren, der skrev, at astrologiske læsere og intuitive har forudsagt, at "resten af denne måned og marts vil være yderst delikat på denne planet", spurgte "på hvilke områder vil tingene være "delikate" og udfordrende?"De førnævnte situationer er bestemt delikate og fyldt med udfordringer for de mange millioner, der er direkte berørte, og foruroligende for hele samfundet. At forblive rolig i forbindelse med aktiemarkedets omskiftelighed og rapporter om banklukninger ville være en udfordring for investorer og forvirring omkring, hvad der ligger forude økonomisk, er meget sandsynligt bekymrende for mange andre også. I adskillige lande kappes kandidater om valgposter og borgerne er bekymrede over valgresultater. Så er der igen forudsigelser om katastrofale jordskælv og tsunamier såvel som en truende 3. verdenskrig, der siges at starte i Mellemøsten. Og midt i alle disse energistrømme med tumultagtige tilknytninger kan selv lysarbejdere finde det udfordrende at fastholde en vedvarende optimisme mht. Jordens fremtid. Når det er sagt, vil personer med negative holdninger og et pessimistisk syn manifestere flere udfordrende omstændigheder for dem selv – loven om tiltrækning virker døgnet rundt - når planetarisk justering er mere befordrende for uro end i perioder med mindre interaktion.

Elskede familie, enhver hændelse, om den opfattes som fremskridt eller tilbageslag, tragedier og triumfer, er en afspejling af vibrationer, der sætter mere gang i den uro, der allerede findes, så den kan løbe sin bane ud og samtidig udbreder successen for græsrodsbevægelser i hele verden. Hvor vi ville ønske, at livet på Jorden i dette øjeblik var, hvad I ønsker: fred, sandhed, venlighed, gensidig respekt og samarbejde mellem alle folkeslag. I sidste ende vil det blive sådan og jeres vedholdenhed i lyset er med til i lineær tid at skabe den verden, I ønsker, som allerede FINDES i kontinuummet.

Så nu skal vi tage fat på de resterende sjælsrelaterede spørgsmål. Den første, fra en læser i USA, ligner meget andres spørgsmål, der også hang sammen med valgkampen til præsidentposten i det land, men relevansen af dette spørgsmål er global: "Hvad sker der med børns sjæle, der ikke fødes på grund af en abort?" Janos, en sjæl i en ottende tæthedsgrads civilisation, talte om dette med min mor for flere år siden, og jeg bad hende om at kopiere den del af deres lange samtale.

 [Følgende uddrag er fra kapitlet "Janos" i Voices of the Universe (Stemmer i Universet).]

     En sjæl behøver ikke et legeme for at kunne leve, da liv er uløseligt forbundet med enhver sjæls essens. Det er kun for at opleve fysisk, det som ikke kan være uden en vis masse for at fungere, at sjæle vælger at have et legeme af en slags.

     Blandt jeres folk er der en stor misforståelse i forbindelse med, hvad "liv" er og forskellen mellem en sjæl og et legeme. I har en proces, der kaldes "abort", som nogle mener er ødelæggelsen af et nyt liv, og der tages diskussioner om, hvornår en sjæl går ind i en krop, som dannes i livmoderen. Ingen sjæls liv bliver nogensinde ødelagt ved at stoppe dannelsen af en krop under udviklingen i livmoderen. Kroppe vokser uafhængigt af sjæle på grund af de naturlige love om fysiske reproduktionsmekanismer i overensstemmelse med den cellulære programmering i hver enkel civilisation.

     Sjæle er ikke begrænset til at inkarnere i en bestemt civilisation. En sjæls åndelige evolutionære status placerer den automatisk inden for et bestemt vibrationsniveau og den vælger en civilisation inden for den sfære, der kan give den de oplevelser, der er nødvendige for dens udvikling. Jo større åndelig udvikling, jo højere lysstadie, inden for hvilket en sjæl kan vælge den civilisation, hvori den kan antage en krop eller leve som et medlem i form af en fri ånd.

     Sjæle, hvis åndelig vækstbehov ligger inden for Jordens tredje tæthedsgrad eller andre placeringers af lignende vibrationsniveau, har en række valg med hensyn til legemer. De kan opholde sig omkring forældrene allerede før undfangelsen finder sted, og efter undfangelsen kan de gå ind i fosteret for at opleve vækstfølelsen. Hvis den form for erfaring ikke er nødvendig, kan de opholde sig "udenfor" for at opleve andre ting forud for fødslen, men med et sjælskontrakt "krav" på den voksende krop, som andre sjæle respekterer. Hvis en sjæl går ind i en voksende krop og derefter fortryder beslutningen, oplever kvinden en abort. En sjæl kan bo i en voksende krop, indtil fødslen er nært forestående og så beslutte sig for ikke at fortsætte i den krop, hvilket resulterer i en dødfødsel. Ligeledes kan en sjæl tage en af disse beslutninger, opleve, hvad det kræver følelsesmæssigt og efter aftale med en anden sjæl gå ud igen og lade den anden sjæl komme ind, indtil der forekommer en abort, dødfødsel eller levende fødsel. En sjæl med et "krav" på en voksende krop kan give tilladelse til en anden sjæl om at opholde sig i kroppen for at opleve vækst- og fødselsfølelsen, så forlader denne sjæl kroppen og den første overtager det fysiske liv.

     Disse forskellige situationer er altid efter aftale med alle involverede sjæle, som naturligvis omfatter forældrene og andre familiemedlemmer og formålet er at tillade flere sjæle at få valgte oplevelser på det niveau, de har brug for. Abort, som alle de andre stadier fra før undfangelsen til en levedygtig fødsel, giver mulighed for de deltagende sjæle at opleve de dermed forbundne følelser, der udfylder huller i deres erfaringer frem til dette øjeblik.

     Kroppe har en livskraft uafhængig af en sjæl og selv om det er en usædvanlig situation, at en krop lever uden en sjæl, kan det ske. Sjæle har valget til at gå ind i en klonet krop eller ej, og hvis ikke, ligner klonen stadig alle andre, fordi hjernen og alle sanser og motoriske evner fungerer. Et andet eksempel er, når sårede eller syge mennesker er i koma. Sjælen kan vælge at blive i kroppen eller ej, og hvis ikke, fortsætter kroppen med at leve i en vegetativ tilstand, så længe der gives næring, indtil den dør af cellernes forringelse.

Tak, Mor. Hvis alle Jordens folk vidste, at hver eneste af jer er en sjæl, der har en fysisk oplevelse og de mange valg sjæle har, ville abort ikke være et politisk, socialt eller religiøst emne. Når I lever i Jordens Gyldne Tidsalders fylde, vil der ikke forekomme aborter eller splittelse af nogen art - liv vil være kærlig, fredelig og i harmoni med alt i Naturen.

"Er ‘sjælen’ essensen af en person eller blev den skabt for at støtte den ’grundlæggende essens’ som en lagerenhed for erfaringer? Med andre ord, er vi virkelig ’essensen’ ... med en 'sjæl' ...., ’sind’ og ’krop’ kun som funktionelle instrumenter for at støtte vores sande selv, som er ’essensen’ - hvilket ville tyde på, at 'sjælen' er en åndelig funktion, der er placeret mellem vores 'grundlæggende essens' og vores 'sind'."

Jeres sande selv er en sjæl - et uafhængigt, ukrænkeligt, evigt Væsen, om den lever i en fysisk eller en åndelig verden eller som en fri ånd hvor som helst i dette univers. Jeres essens, eller sammensætning, er Skaberens rene kærlighed-lys energi - kilden til alt i eksistens i hele kosmos - og er i dette univers skabt af Gud. Ved at bruge Skaberens energi og dens gave med fri vilje vil I med dets delmanifestationskraft designeet sind og en krop, der vil gøre jer i stand til at fungere i overensstemmelse med, hvad I ønsker at opleve i inkarnationen. I udstyrer personen med et opbevaringssted eller en lagerenhed til viden på sjælsniveau om Begyndelsen i Skaberen og den kollektive visdom og erindringer fra jeres andre livstider. Det kan være nyttigt at læse en tidligere meddelelse, der giver mere omfattende oplysninger om forberedelser til en ny fysisk levetid. [3. februar 2014]

Tak, Mor, for at tilføje datoen og vi vil tilføje, at et liv som en fri ånd intet som helst har at gøre med personlighedstræk eller adfærd. Det er en særlig form for oplevelse, som måske eller måske ikke kræver en krop, måske ikke engang et æterisk legeme, hvorved sjælen kommunikerer direkte med Gud og bevidst fuldfører sin før-fødsels valgte mission. Jesus og andre af Guds budbringere er eksempler på sjæle, som behøvede en krop for at fuldføre deres frie ånds mission i en levetid.

"Hvordan kan det være, at nogle afdøde sjæle forbliver knyttet til Jordplanet og ikke stiger op til lyset? Hvordan kan det være, de har den mulighed? Skal vi ikke alle gå til Nirvana eller et andet rige for at stå til regnskab for vores liv her og vurdere, om vi har brug for at vende tilbage eller ej?"

Det er ikke helt korrekt at tilskrive "valg" de sjældne tilfælde, hvor personer ikke går til Nirvana eller en anden åndeverden direkte efter den fysiske død. Sjælen, som er ren kærlighed-lys energi, gør sig fri af personens æteriske krop og psyke, og det er psyken, der vægrer sig ved at tage afsted. Kraften i ens overbevisninger er sandelig mægtig og nogle af disse mennesker tror, at de stadig er i live og fortsætter ufortrødent, forbereder måske en elskedes tilbagevenden eller tager sig af deres små børn eller afslutter et nyt forretningsforetagende. Andre ved godt, at de er døde, men ønsker at blive på Jorden, indtil de har afsluttet noget af yderste vigtighed - måske forklare deres familier, hvordan de skal håndtere personlige forretninger eller fortsætte med at kæmpe sammen med deres kammerater eller lade politiet vide, hvem der dræbte dem.

Uanset årsagen er det af en sådan afgørende betydning for mennesker i en af disse kategorier, at den energi, de anvender, gør deres æteriske legemer i stand til at blive hængende i nærheden. Til sidst, ofte med hjælp fra engle, åndelige guider eller en dygtig energiarbejder, indser alle disse sjæle, at de ikke kan gøre, hvad de ønsker og går villigt videre til en åndeverden. Hvis de går til Nirvana, oplever de en gennemgang af deres liv og drager fordel af alle de muligheder det vidunderlige rige tilbyder, mens de planlægger deres næste legemliggørelse.

Så er der den betydeligt anderledes situation, som I kalder "besættelse", som også er en meget sjælden hændelse på Jorden. En sjæl med mørke tilbøjeligheder bliver målbevidst hængende for at kigge efter en krop at komme ind i under søvnen og blive der fremover. Når den går ind i en krop, følger en kamp, indtil en af sjælene formår at fordrive den anden. Hvis den indtrængende sjæl tager over, kan en erfaren energiarbejder foretage, hvad I kalder eksorcisme; når det lykkes, bliver den indtrængende hjulpet til lyset og den oprindelige sjæl vender tilbage. Hvis eksorcisme ikke foretages eller mislykkes, går den oprindelige sjæl til Nirvana eller dens oprindelige civilisations åndelige verden og den indtrængende bliver i kroppen og forårsager betydelige ændringer i personens adfærd.

"Hvad sker der med Sjælen, når nogen har begået selvmord?" For det første er der INGEN straf for selvmord, som nogle religioner fortæller. Ligesom i tilfælde, hvor den fysiske død skyldes en hvilken som helst anden årsag, gøres sjælen fri af det æteriske legeme og psyken. Dem, der tager sit eget liv, gør det af mentale og følelsesmæssige kvaler, og psyken går ind i Nirvana i den traumatiserede tilstand. Efter en helingsproces med kærlig, tilpasset pleje og konstant opmærksomhed slutter personen sig til rigets befolkning og oplever livsgennemgangen, ligesom alle andre gør. Når en anden inkarnation planlægges, indeholder den de karmiske lektioner, der var blevet valgt, men ikke oplevet i det liv, der blev afbrudt. Mor, tilføj venligst datoen for den meddelelse, der dækker dette emne mere indgående. [23. september 2014]

Tak og ja, jeg ser, at vi har nået de foretrukne grænser for plads. Jeg ser også flere spørgsmål om sjælen på din liste, men jeg føler, at de oplysninger, vi har givet, er de mest relevante for de fleste læsere. Så med forsikringen om, at I aldrig er alene på jeres rejse på Jorden, byder vi jer kærligt farvel for nu.

KÆRLIGHED og FRED
Suzanne Ward

         

 Oversættelse v/ Margit Villumsen og Kim Dyrlund

Saturday, February 6, 2016

Dansk -- Matthew Ward: 18. januar 2016




Klima aftale; chemtrails; ozonlaget; økonomi; energi i konfliktområder; Islam; religionens historie, fremtid; masse skyderier, karma; Pave Frans, Barack Obama; “autoriteter”; 9/11 budskab; vibrationer, politik



18. januar 2016

Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, det er Matthew. Vi glædede os med jer, da de sidste dage af 2015 fremkaldte rungende jubel over, at en international aftale var blevet godkendt for at stoppe de menneskeskabte årsager til jeres skiftende klima. Det er sådan, at Moder Jord gradvis bevæger sig mod et moderat klima globalt; men jeres regeringers forsigtige handling er vigtig i forhold til jeres sundhed, planetens og kommende generationers, og forhåbningens høje vibrationer over den skelsættende fælles indsats styrker beslutsomheden om at opfylde de mål, der blev sat. At repræsentanter fra de omkring 200 nationer underskrev aftalens længe diskuterede betingelser er i sig selv bevis for vibrationers positive effekt.

Noget andet, der påvirker Jordens tilstand og alle hendes livsformer, er forekomsten af ​​chemtrails, omend medlemmer af jeres universelle familie hele tiden har reduceret deres toksiske virkninger. For få år siden slap pengene til sprøjtningen op, men jeres himmel var kun kortvarigt ren. Illuminati genfinansierede deres projekt, så de kunne genoptage anstiftelsen af rekordhøje temperaturer, tørke og oversvømmelser, samt forårsagelse af respiratoriske sygdomme hos mennesker, der har et svagt immunforsvar.

Vi ved ikke, hvornår chemtrails vil stoppe, men stoppe vil de - offentlig opmærksomhed om deres skade er stigende, og Illuminatis indflydelse fortsætter med at smuldre. I mellemtiden er forklaringen på sprøjtningen, at det er for at beskytte ozonlaget, der forhindrer solens skadelige stråler i at nå Jorden. Faktum er, at for årtusinder siden i jeres tidsregning opførte dem inden for de mørke kræfter et gitter af ozonmolekyler for at forhindre solens gavnlige stråler i at nå planeten, og dens gradvise reduktion er Moder Jords værk for at hjælpe restaureringen af hendes miljømæssige sundhed og forbedre alle hendes beboeres trivsel.

I nogle år har vi sagt, at Illuminatis århundreders kontrol over økonomi, handel og valutaer verden over ville ophøre. Omskifteligheden på aktiemarkederne - transaktionerne er alligevel ikke andet end aktivitet på computeren, fordi de ikke har nogen monetær opbakning – vil i sidste ende føre til, at Illuminatis økonomiske kvælertag slutter, så det nye globale økonomiske system kan implementeres. Denne komplekse proces vil ikke ske natten over og er konstrueret således, at overgangen fra det gennemgribende korrupte system til et ædelmetal baseret system vil være minimalt og kun midlertidigt forstyrrende. Velkommen er alle tegn på, at et ærligt, retfærdigt økonomisk system, der forvaltes af kyndige personer med moralsk og åndelig integritet, er på vej.

Vær venlig ikke at tro, at "ubarmhjertige omvæltninger og kampe" i Mellemøsten og nogle nordafrikanske lande ikke lover godt for, at fred nogensinde kommer til den region. Hvad I ser, er fortsættelsen af energi, der blev sat i bevægelse for længe siden af ​​dens tilknytningers "instruktioner", negativt ladede tankeformer, der skyder op fra planeten. Energi kan ikke pludseligt lave en U-vending. Når først den bevæger sig i en retning, bliver den på denne kurs, indtil dens tilknytninger er opbrugt, og energien endnu engang er fri til at være sit neutrale selv, klar til nye instrukser, og i den region er krigeriske instruktioner blevet bestyrket igen og igen i årtusinder. Tidspunktet for enden på den vedvarende cyklus er nær og med hensyn til dette er jeres rolle afgørende – at være optimistisk, tillidsfuld, venlig, taknemmelig, medfølende og tilgivende udsender de høje vibrationer, der driver energistrømme frem mod den fredelige verden, I er der for at hjælpe med at indlede.

En række læsere har skrevet om, hvad der benævnes "islamisering af den vestlige verden", en anden spurgte, om det er "forsætlig destabilisering af Europa" og bekymringen fra læsere i USA stammer fra den terrorhandling, der blev begået af et muslimsk par i Californien og det anti-muslimske hærværk, der fulgte. Det er logisk at tilskrive disse perspektiver til Al Qaeda og Islamisk Stat, men er til dels frygt for forskelle, en almindelig reaktion på noget der opfattes som markant anderledes fra, hvad der er velkendt. For at i talesætte de nævnte bekymringer, så er det enkeltpersoner i eller påvirket af disse grupper der hævder, at de handler i deres religions navn, men deres brutale foragt for liv og kontrol gennem terror er helt i strid med de grundlæggende forskrifter i Islam. For århundreder siden handlede kristne, som indlod sig på denne religions blodige historie, ligeledes ud fra ekstremistiske ideologier, der var frygtelige fordrejninger af den tro, de var opsatte på at sprede.

Den historie opstod i en tid med meget lave vibrationer, der ikke kun fostrede, men satte skub i barbari - nemlig, skarer jublede, når mennesker, hvis religiøse overbevisning afveg fra deres, blev sat ind i en arena for at blive flænset af løver. Et resultat af den dramatisk forøgede vibrationshastighed i dag, er forstærkelsen af personlige træk og adfærd, og den har meget af den samme effekt på personer med sadistiske tilbøjeligheder, hvoraf de fleste handler på perverterede begreber om deres egen og andres religion. Bortset fra disse personer - blot en håndfuld af verdens befolkning – lever troende muslimer og kristne efter deres religioners godgørende læresætninger og undgår de ekstremt barske passager i Koranen og Bibelen, som ikke har noget at gøre i livet i dag.

Vores elskede familie af alle trosretninger, jeres formelle religiøse observans og skikke er forskellige. Men grundlaget for jeres liv er det samme. I ærer og beder til et Højeste Væsen; I er jeres familie hengiven og indgyder jeres børn prægtige værdier; I ønsker at være meningsfuldt produktive, at leve trygt, fredeligt og være sunde og trives; I hjælper mennesker i nød. Efterhånden som bevidst bevidsthed fortsætter med at øges over hele jeres verden, vil alle religioner udvikle sig til åndelighedens renhed, som folk af enhver tro vil favne af hele deres hjerte. Samfundet vil respektere enhver person som et gud-selv, uadskilleligt forbundet på sjælsniveau med alle andre, og frygten for forskelle, der ligger til grund for fjendskab, snæversyn og splittelse, vil ikke længere eksistere på Jorden.

"Hvad ligger bag, forårsager og fremkalder alle disse skyderier?? Jeg tror ikke, folk eller sjæle melder sig frivilligt til at dø, osv." Selvom læseren refererer til masse skyderier i USA, er dette et verdensomspændende problem. Også her er det effekten af ​​de fremherskende vibrationer: Personer med radikaliserede overbevisninger eller mentale forstyrrelser handler på deres intense negative følelser. Og nogle dødsfald har været mord på den ene eller den anden måde - forskere, journalister, sundhedspersonale, enkeltpersoner i regeringen, som ikke kunne købes - alle, der har oplysninger, som Illuminati ikke ønsker almindeligt kendt.        

Hvis karma ikke er involveret, gælder en "udlignende" faktor. Personer, hvis sjælskontrakter ikke indeholdt at dø, da det fysiske liv endte, får kredit for opfyldelse af tredje tæthedsgrads karmiske lektioner, om nødvendigt; hvis ikke, afløser den for tidlige død en vanskelig oplevelse, der ville have været valgt i en anden inkarnation. Uanset hvad, avancerer personerne mht. deres udviklingsstatus, og det er målet for enhver sjæl. Det samme gælder for mennesker, der får livsændrende sår, der ikke er et kontraktligt valg og mordere, der handler uden for deres kontrakters bestemmelse, pådrager sig en tung karmisk byrde i en anden inkarnation.

Med hensyn til påstanden om, at Pave Frans og præsident Obama skulle have deltaget i sataniske ritualer og pædofili, ser det ud til, at siden Illuminatis forsøg på at myrde disse mænd er mislykket igen og igen, tyede de til Plan B: At miskreditere de to mest magtfulde personer, der rykker deres globale netværk op med rode. Hvad der er sandt, er, at den sataniske kults internationale hovedkvarter befinder sig i Vatikanets indre, og Pave Frans og nogle få kardinaler, der deler hans beslutsomhed, tager skridt for at afsløre og gøre en ende på de diabolske ritualer. Det er også sandt, at satanisme har et stærkt fodfæste i USA, hvilket inkluderer underholdningsindustrien, hvor "falske" film nemt fremstilles, og præsident Obama arbejder med andre for at afskaffe ritualerne i landet.

Nu taler jeg kun som Matthew. Hvad jeg skal til at sige, er kendt af alle sjæle på denne station, men af ​​to grunde er det hensigtsmæssigt, at jeg taler for mig selv. Den første er, fordi jeg var en gæst-i-ånden, kunne man sige, ved en nylig samtale mellem min søster, mor og to venner på besøg. De tror, ​​de fleste mennesker i USA vil være i chok, når sandheden kommer ud om, at embedsmænd på højeste niveau i deres regering var involveret i den nationale tragedie, der fandt sted den 11. september 2001.

Siden kort efter denne begivenhed har der været fotografier, videnskabelig analyse af tårnenes murbrokker, rapporter fra ingeniører, arkitekter og enkeltpersoner i luftfartsindustrien og de mange afvigelser fra standard procedurer tilgængeligt på internettet, der tydeligt viser, at den officielle historie er falsk. Alligevel ville de fleste mennesker, der så de beviser, vælge ikke at tro det. Hvorfor? Lige fra barndommen får I at vide, at ligegyldigt hvad "autoriteter" siger, er det korrekt og i jeres bedste interesse. Først er det forældre og andre voksne familiemedlemmer og som børn vokser op, omfatter autoriteter lærere, religiøse ledere, læger, tandlæger og folkevalgte. At høre, at personer, hvis oplysninger I betragter som sandhed, var forkerte, er desillusionerende. At en præsident og hans kolleger så nådesløst, forræderisk kunne forråde deres land og lyve for verden, er utænkeligt.

Den anden grund til, at jeg taler for mig selv, vedrører også 9/11. En sygeplejerske, hvis patienter nogle gange taler med hende, efter de er gået over, sendte en mail til min mor. Hun skrev, at en repræsentant for de mennesker, der døde, da tårnene blev revet ned, fortalte hende, at de ønskede at sende deres budskab til verden gennem mig, og deres ord er lige så overbevisende nu, som dengang: 

   "Lad ikke flere liv blive taget. Det er tid til at prioritere kærligheden frem for alt, medfølelse, at bringe healing til de efterladte og sårede, at bringe healing til Jorden. I skal vide, at de hjerter, der bliver hårde og ønsker at dræbe andre i deres hyldest til os, frem for alt har brug for lys. Fra hele dette rige i Himlen beder vi jer om at tale i kærlighed, at åbne øjnene for tydeligt at se, hvad der sker på Jorden og at løfte jer op over den tragedie, der blev begået af et mørke, I end ikke kan forestille jer, hvor hele jeres verden kan ofres. Vi ser det herfra. Vi har brug for jer til at hjælpe de mange lysarbejdere med at opløfte jeres hjerter og tillade lys at komme ind, med at trøste dem, der befinder sig i nylig sorg. I må høre vores indtrængende bøn. Vi arbejder i lyset for at hjælpe jer og vi er for evigt forbundet med jer i kærlighed."

Alle sensitive sjæle i dette univers er kede af de fortsatte blodsudgydelser, og undertiden tror selv I lysarbejdere, at det ikke får en ende. Kære alle, drab vil få en ende og det samme vil den ubestridte accept af oplysninger fra "autoriteter". I siger, at "Sandheden vil sætte jer fri." Ja! Ikke blot vil længe skjulte sandheder dukke op, men folk begynder at stole på deres sjælsniveau vejledning, hvor sandheden er kendt og nødvendige forandringer vha. oplyste folk vil bringe en verden i fred.       

Oplysninger om sjælen i tidligere meddelelser fortsætter med at fremkalde kommentarer og spørgsmål, og vi byder disse muligheder til at tilbyde mere indsigt velkommen. Men først ønsker vi at tage fat på, hvad en læser i USA skrev: "Hvorfor taler Matthew så meget om alle disse oplysninger om sjælen, hvilket han udførligt har forklaret tidligere, når der er så mange vigtigere sager, der sker her?"

INTET, der sker hvor som helst i jeres verden, er vigtigere end at kende den sjæl, I er! Uden dette, kan der ikke være nogen forståelse for selve livet. Ingen bevidsthed om, at jeres essens er ren kærlighed-lys energi, eller at I er et multidimensionelt gud-selv med ubegrænset kapacitet til at manifestere, eller at I har samtidige livstider andre steder i universet, og I designede dette her liv, så I kunne hjælpe med Jordens transformation. I ville ikke indse, at som den sjæl, I er, ved I alt dette og meget, meget mere, men fysikalitetens tæthed forhindrer jeres enorme lager af universel viden i at nå jeres bevidsthed. Formålet med vores budskaber har altid været at tilbyde oplysning, vejledning og opmuntring i disse enestående udfordrende tider og det er glædeligt, at i forhold til tusindvis af e-mails og breve sendt til min mor, tjener meddelelserne deres formål.

Når det er sagt, har læserens citerede spørgsmål at gøre med den politiske situation, der bliver næret af medierne, og vi forstår hendes bekymringer. Andre læsere har udtrykt de samme følelser og de er i selskab med millioner, hvoraf mange bor i andre lande, der også føler virkningen af ​​beslutninger truffet i USA. Sjæle på denne station er apolitiske og ikke-dømmende, og når vi taler om disse forhold, er det for at forklare, hvorfor politik altid har været en plage på planeten - fra antikken og fremefter har mørkets formål været "del og hersk" - og hvordan dette ændrer sig.   

Ligesom alt andet i dette univers er ethvert aspekt af politik - retorik, hensigt og handlinger – energi, der vibrerer på én eller anden frekvens, eller vibrationshastighed. For mange aldre siden startede hastigheden med at aftage og gik som en spiral nedad, indtil civilisationen sad fast i dyb tredje tæthedsgrad bevidsthedsmæssigt, åndeligt og placeringsmæssigt. Da Gaia ikke længere kunne holde den pine ud, som politiske ledere påførte masserne, råbte hun på hjælp; øjeblikkeligt strålede magtfulde kilder deres intensive lys, der reddede hendes planetariske krops liv og gjorde det muligt at begynde opstigningen. Frivillige fra åndeligt avancerede verdener begyndte at komme for at generere lys på planeten og bidrog til den overflod, der strømmede fra fjerne kilder. Efterhånden som lyset blev intensiveret, har vibrationshastigheden været stigende.

Hastigheden i dag, mens den globalt påvirker opstillede kandidater og personer, der beklæder embeder, er dette: De, der ophidser til frygt; råder til eller anvender fjendtlig kraft; undertrykker borgere på grundlag af køn, race eller religion; eller er imod programmer og politikker, som ville gavne planeten og alle dens beboere, svømmer mod strømmen, der flyder stadigt stærkere mod diplomati, forsoning, samarbejde, gensidig respekt og miljøbeskyttelse. 

Til alle, der stiller det samme spørgsmål som denne læser: "Hvem bliver den næste amerikanske præsident?" kan vi kun gentage, hvad vi sagde for et godt stykke tid siden: Vi ved det ikke. Jordens vogtere i Nirvana fortæller os, at energien omkring kandidaterne er for kaotisk til at afgøre, hvor meget der er genereret af medierne, hvor meget af offentligheden. Desuden vil der ske mange ting fra nu og indtil valget, der vil påvirke vælgernes afgørelse.

Vi kan fra dette udsigtspunkt fortælle jer om vores observationer, aktivitet i Jordens energipotentiale, de universelle loves arbejde, hvordan andre civilisationer har hjulpet jer og den Gyldne Tidsalders vidundere i fuldt flor. Det er derfor, vi med sikkerhed har kunnet fortælle jer, at der ikke vil komme en Tredje Verdenskrig, ingen nukleare eksplosioner i rummet, ingen massive ændringer i land og hav sammensætning, ingen invasion af en civilisation, der vil slavebinde jer, ingen gyldighed for profetier om de sidste tider eller andre frygtfyldte forudsigelser.  

Men fordi fri vilje altid hersker og de utallige beslutninger, som jeres samfund tager hvert øjeblik, påvirker hinanden, ved vi ikke, hvem der vil gøre hvad eller præcis, hvornår noget vil ske. Hvad vi ved er, at folk i alle lande ønsker hæderlige, ærlige, kloge ledere, der sikrer, at alle deres borgere tjenes ret og rimeligt. Elskede familie, lysvæsener i hele universet ønsker dette for jer og det vil komme - det er hjørnestenen i Jordens skæbne!  

Ja, Mor, jeg kan se, at der ikke er plads til nogen spørgsmål om sjælen. Vi vil besvare dem i den næste meddelelse - jeg tror, læsere vil være særligt interesseret i det første på din liste. Farvel siger vi, vi ærer jeres standhaftighed i tjeneste for lyset og er med jer i ånden hele vejen på jeres jordiske rejse.

KÆRLIGHED og FRED


Suzanne Ward

Via Suzanne Ward (oversættelse v/ Margit Villumsen og Kim Dyrlund)

PRG







Instructions HERE