23. september 2014
Valg i Skotland. Året 2017. Pessimisme i medie
rapporteringer. Informationskilder.
Aktivitet i Jordens energifelt af potentiale. Lineær tid.
Robin Williams. Selvmord. Islam og kristendom. ISIS. Sætte i bås.
Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, dette er
Matthew. I behandlingen af læsernes seneste spørgsmål, vil vi citere et,
der er essensen af dem alle: Blev Skotlands afvisning af uafhængighed
et tilbageslag for verdens fremskridt? Sådan ser vi det ikke. Vi
ser som et fremskridt, at der var et valg, at borgerne i
Skotland fredeligt kunne føre deres sag for suverænitet og gjorde det. Selvom
resultatet skuffede de fremadrettede skotter, gjorde deres insisterende krav
om uafhængighed klart for regeringen i Storbritannien, at der skal ske
ændringer i deres forhold, ikke kun med befolkningen i Skotland, men også i
Wales og Irland.
For øjeblikket er det stadig uvist, hvor hurtigt de foreslåede ændringer
vil ske, og i hvilket omfang de vil tilfredsstille borgerne i disse
lande. På længere sigt vil regeringsvedtagne påtvungne regler,
restriktioner, bøder og skatteafgifter ophøre overalt. Alle Jordens folk
vil kende deres guddommelighed i Enheden af Alt, kende deres medfødte viden
og beføjelser som flerdimensionelle væsener, og alle vil respektere
helligheden af alt i skabelsen.
Vi er blevet spurgt igen og igen, hvorfor nogle kilder udenfor planeten
giver en tidsramme for forekomsten af det ene og det andet, og vi ikke
gør. For det første opfordrer vi jer til at være meget skelnende ang.
kanaliseret information, især annonceringer af NESARA (Oversætterne:National
Economic Security and Recovery Act -http://en.wikipedia.org/wiki/NESARA) eller muligheden for pludselig
rigdom. Vær ligeledes opmærksomme på, at nogle oplysninger, der angives
som kanaliserede, faktisk er skrevet og udsendt af enkeltpersoner for bevidst
at misinformere, skabe mismod eller skræmme læserne.
Nuvel, en grund til vi ikke har det godt med at give en tid er
vanskeligheden ved at sætte noget ind i jeres lineære tid, som eksisterer i
et kontinuum. Det kommer vi tilbage til, men først ønsker vi at
tale om vores anden grund, fordi den er langt den vigtigste. Jeres forventning
om en bestemt hændelse udsender positiv energi, der er bundet til et bestemt
tidspunkt. Hvis der ikke sker noget væsentligt, vender energien til
desillusion, modløshed eller endda vrede, og den vibrerende nedtur forsinker
yderligere, at det forventede sker.
Når det er sagt, vil vi med glæde fortælle jer, at ti års forsinkelse i
jeres samfunds avancement vil ende i jeres år 2017, en virkelig gunstig
tidsramme med et himmelsk vindue magen til det i december 2012 under
solhvervet, der fik Jorden ind i fjerde tæthedsgrad. Jeres begreb
om tid er i virkeligheden energi i bevægelse, og siden Jordens opstigning er
på vej ind i stadigt højere eller lysere energiplaner, vil de næste par år gå
med stigende hastighed. Og stadigt stigende vibrationer vil undervejs udvide
virkeliggørelsen af jeres viden om sjæleniveau og kraften til manifestation,
som I inderligt vil byde velkommen.
Denne afvigelse fra vores sædvanlige modvilje mod at nævne et specifikt
tidspunkt skyldes kun i mindre omfang, at denne planetariske tilpasning i
2017 er noget, der ligger fast tidsmæssigt. Elskede familie, det drejer
sig i langt højere grad om, at jeres optimisme og begejstring over Jordens
fremtid vil opveje det negative i mainstream mediernes rapporter om
Ebola-epidemien, Ukraine, Afghanistan, Iraks spinkle nye regering, den
langvarige israelsk-palæstinensiske konflikt, og især nu indsatsen for at
standse udviklingen af ISIS styrker i Syrien.
Vi undervurderer ikke alvoren af disse situationer ved at sige, at de
gentagne film og rapporter med dystre udsigter fremmaner frygt og pessimisme,
der holder befolkningen begrænset i tredje tæthedsgrads mentalitet. Som
fx den forventede tre års eller længerevarende indsats for at eliminere
ISIS - men det behøver ikke tage så lang tid! Og en
ebola-epidemi, der er ud af kontrol. Det er den ikke!
Trods mediernes tab af troværdighed til en vis grad, tror langt
størstedelen af Jordens folk på "ekspert" vurderinger, fordi de
ikke ved, hvad I gør. De ved ikke, at de omstændigheder, de bekymrer sig
om ville køre deres løb meget hurtigere, hvis det var positive energi
strømme, der drev dem. De ved ikke, at dagens kaos tilbyder mange millioner
mulighed for at afslutte tredje tætheds karma, opnå balance og udvikle
sig. De ved ikke, at de valgte at være på Jorden, så de kan deltage i
alt, hvad der viser sig, eller at resultatet vil blive Jordens Gyldne
Tidsalder i fuld blomstring.
Vi foreslår ikke, at I forsøger at ændre alles tankegang. Tempoet med at
vokse i bevidsthed og åndelig opmærksomhed er enhver sjæls gudsgivne
ret. Vi taler om at lyset i jeres positive tanker og følelser
stråler ud i verden og fremskynder afslutningen af alle kampe,
prøvelser og lidelser. Lys - kærlighed - er
nøglen til fred, sundhed og velstand.
En læser, der fortolkede vores udtryk "reference bibliotek" i
en tidligere meddelelse, som om vi ved "alt, hvad der er at
vide" spurgte, hvorfor vi tilskrev denne viden til kolleger i
Nirvana, hvad vi anførte om det malaysiske fly, der blev skudt ned i
Ukraine. Det gjorde vi, fordi de var kilden. Og vores vidensbase
vokser kontinuerligt. Nogle oplysninger stammer fra personer i Nirvana,
der overvåger begivenheder på jorden, nogle fra højt udviklede sjæle i andre
åndeverdener, Gud, medlemmer af avancerede civilisationer, universelle råd og
mester-lærere.
Vi udleder også informationer ved at observere Jordens energifelt for
potentiale, som afspejler den kollektive bevidsthed hos alle hendes beboere -
mennesker, dyr, planter og Deva-riget - og vi rapporterer feltets mest
betydelige aktiviteter på tidspunktet for vores budskaber. Men fordi
alle beboeres tanker, følelser og handlinger påvirker ebbe og flod i strømmen
af energi, kan en situation ændre sig væsentligt før vores efterfølgende
budskab.
Energi strømme, der påvirker en situation, kan have styrket og vendt etmuligt resultat
til et sandsynligt resultat. En situation, der
var ved at udvikle sig til en sandsynlighed, kan vende
tilbage til en mulighed, fordi dens energibølge
svækkedes. En bølge af energi kan have indtrådt i et område, hvor
bevægelsen knap nok havde været mærkbar. Det intensiverede momentum bag,
hvad der syntes at være et meget sandsynligt udfald, kan være helt forsvundet
igen, fordi en stærk eksplosion af energi fejede det til side. Absolutte
garantier - forudbestemte resultater - er ekstremt sjældne.
Men Jordens opstigning ud af tredje tæthedsgrad og videre til hendes
bestemmelsessted i femte er blandt de meget få undtagelser i energiens
omskiftelser.
I øjeblikket er energiområdet fyldt med aktivitet. Nye energistømme
dukker op, nogle skifter retning, nogle finder momentum, nogle svinder ind
til tynde tråde. Og alle jeres fortsatte bevægelser manøvreres af jeres
kollektive tanker, følelser og frie viljes valg. Dette er grunden til,
at det i lineær tid er umuligt at præcisere nøjagtigt, hvornår en bestemt
hændelse vil manifestere sig, selv om det endelige resultat af alt er kendt
i kontinuummet, fordi det er forudbestemt.
Lejlighedsvis berører en persons bortgang verdens hjerte, og sådan er det
også med Robin Williams. Vores kolleger i Nirvana fortalte os, at en
tusindfold skare samledes for at hilse denne sjæl, der havde glædet så mange
i løbet af sin livstid på Jorden, og vi skynder os at forsikre de læsere, der
skrev, at de bad til at han ikke ville blive "straffet" for
at afslutte sit liv. Det bliver han ikke.
Lad os først tale om indrejsen til Nirvana. Sjælen bliver befriet
fra det æteriske legeme og psyken, der ankommer i samme stand, som da
personen forlod det fysiske liv. Robins psyke var plaget af en sådan
omsiggribende, smertefuld depression, der i sidste ende tog overhånd. Han
mente, at han kun ved at afslutte sit liv kunne undslippe den utålelige
smerte. Hans traumatiserede psyke skulle helbredes, og det skete med
tilpasset pleje og konstant opmærksomhed på et af Nirvanas specielle områder,
der kan sammenlignes med jeres hospitalers intensivafdelinger.
Vores kolleger rapporterer, at Robins psykiske helbredelse gik hurtigt på
grund af cellulære mønstre fra livstider i avancerede civilisationer. Han
havde fuldført alle kontraktens større bestemmelser, og depressionen var ikke
et kontrakt valg. Han befinder sig nu i selskab med venner og familie fra sin
umiddelbare fortid og tidligere liv, og han oplever glædesfyldt andre
vidunderlige aspekter af livet i Jordens åndelige verden. Vi tilføjer
vores egen viden, at lysvæsener i hele universet ærer denne højt udviklede
sjæl, som havde valgt at være generøs i ånd, energi og ressourcer og langt
oversteg selv dette ekstraordinære store mål.
Ang. selvmords relevans for alle sjæle, bad jeg min mor
give jer de følgende oplysninger, jeg gav hende for mange år siden. [Følgende
er kapitlet "Selvmord" i "Matthew, fortæl mig om himlen”.]
Matthew, bliver mennesker, der dør ved selvmord, behandlet anderledes end
de andre?
Både ja og nej. De får den samme personlige og kærlige modtagelse. som
alle andre nyankomne, og der gøres alt for at hjælpe dem med deres healing og
tilvænning, ligesom det er tilfældet med alle andre traumatiserede sjæle, som
har brug for en skræddersyet behandling. De ankommer dog til en speciel
behandlingsstation, fordi deres traumer har brug for en særlig form for
maksimal pleje.
Jeg ved, at du har hørt, at folk som tager deres eget liv, kan forvente
en afstraffende form for åndeligt efterliv, men instinktivt tvivler du på, at
det forholder sig sådan. Du har helt ret, sådan er det ikke. Det ville ikke
være retfærdigt eller fornuftigt at slå alle selvmord sammen i en kategori,
hvor alle ville kunne se frem til at få en streng bedømmelse.
I nogle tilfælde er grunden til selvmord en alvorlig ubalance i kroppens
kemi, som svækker evnen til at tage fornuftige beslutninger. I andre tilfælde
er der tale om det, som I kalder sindssyge, der fører til selvmord. Nogle
mennesker handler ud fra en ekstrem grad af depression måske på grund af tabet
af en, som de opfattede som værende af afgørende betydning for dem og deres
liv, og depressionen tager overhånd, så de mister deres rationelle tænkning.
Nogle tager deres liv, fordi de kaster sig ud i fjollede vovestykker og ikke
tror, at det kunne ende med døden. Andre handler i et øjebliks fortvivlelse,
i stedet for at give ånden tid til at styrke sig. Nogle tager deres liv, for
at få ende på uudholdelige smerter. Ingen af disse eksempler bliver bedømt
hårdere end folk, hvis død skyldes hjertestop eller en brækket nakke.
Nogle mennesker, der befinder sig i en relativt sundere tilstand,
beslutter sig helt bevidst for at tage deres eget liv. For nogle sker det,
fordi de totalt giver op over for en række af uheldige begivenheder, nogle
gange for at forsørge deres familie på den eneste måde, de føler, at der er
tilbage for dem, nemlig via forsikringspengene. Andre konkluderer, at de ikke
kan klare situationer, de synes, er for svære eller ubehagelige – måske er
deres ægteskabelige utroskab eller deres finansielle eller politiske
korruption blevet opdaget, eller de er blevet miskrediteret af deres
kolleger. Disse beregnede tilfælde er også meget triste, fordi disse
mennesker i virkeligheden ikke ønsker at forlade hele deres liv på Jorden,
men kun de forhold, de ser som så overvældende, at døden efter deres mening
er den eneste udvej.
Uanset hvad deres grunde måtte have været, gennemser folk, som har begået
selvmord, deres Akashiske optegnelser med den samme selvevaluering og
planlægning af det næste liv, som enhver anden sjæl gør. Det er sandt, at de
pådrager sig en akkumuleret lektion, fordi de er nødt til at gentage alle de
lektioner, de i sin tid valgte, men ikke fik fuldført. Men der foregår ingen
afstraffelse, og der pålægges ingen tung karma på grund af deres selvpåførte
død. Det er hensigten eller motivet bag handlingen, der danner basis for alle
selvevaluerings afgørelser, og disse mennesker behøver ikke dømme sig selv
hårdere end nogen andre i dette rige.
Tak, mor. Nuvel, læsere i Europa har skrevet om deres bekymringer om
den muslimske befolkning i en række af deres byer. Mine kære, de er der
ikke for at volde jer uro! De har reageret på vejledning fra sjælsniveau
for at stifte bekendtskab med nye geografiske områder, kulturer og
filosofier. Og da tilpasning til noget dramatisk nyt ikke sker på en nat, er
det naturligt, at de klamrer sig fast til det, der er dem kendt - deres
frænder, påklædning og religiøse traditioner. De er ikke de eneste, der
vælger at migrere, men de er måske de tydeligste. Og ligesom i enhver
befolkning, opfører nogle personer sig dårligt. Og beboere, der har været i
området i lang tid, kan fejlagtigt tilskrive denne adfærd til alle personer i
den nye befolkning.
Til læsere, der tilfører alle muslimer de samme radikale religiøse synspunkter
som ISIS eller ISIL, siger vi: Lad venligst være! Nogle af
jer citerede passager i Koranen, der tillader og endog opfordrer til at dræbe
sine fjender! Bibelen har en overflod af samme slags
materiale, og begge bøger fordrejer frygteligt trosretningernes oprindelige
grundlære.
For eksempel er den bibelske reference "født i synd" - for ikke
at nævne påstanden om, at Jesus døde for at frelse syndere - en alvorlig
afvigelse fra gamle optegnelser af Jesu lære. Han lærte, at
"synd" blot er en fejl i bedømmelsen, og den eneste fejl er at
blande sig i en sjæls vækst, såvel ens egen som en andens sjæl.
Essensen i enhver sjæl er Skaberens rene kærlighedsenergi, og den findes
i alle nyfødte. Når individer bliver indoktrineret fra barnsben og
videre frem i had, hævn og drab i religionens navn, bliver de tiltrukket af
grupper som ISIS. Selvom denne militære magt mener den handler ud fra
religiøse principper, er det ikke sandt. Den handler ud fra resultatet
af de sind, der har fået indprentet retten og pligten til brutalt at forsvare
og udbrede deres tro, selvom de tager helt fejl.
Det var meget det samme med kristendommen. Tænk på inkvisitionen,
korstogene, forfølgelsen af oprindelige folk i Latinamerika ved de katolske
erobrere. Senere, i det land der blev til USA, tilintetgjorde de kristne
bison besætningerne for at berøve den indfødte befolkning deres kilde til
ernæring, og de reducerede befolkningen med massakrer og sygdom.
Elskede familie, alle jeres religioner, der begyndte i renheden af
åndelige sandheder, er i en eller anden grad afveget fra deres begyndelse, og
de største afvigelser findes i islam og kristendommen. De fleste
karmiske lektioner i generation efter generation efter generation stammede
fra, hvad der er blevet gjort i religionens navn, det mest splittende,
destruktive aspekt af livet på Jorden.
Processen med verdens transformation og åndelig fornyelse er at afslutte,
hvad mørket for længe siden pålagde hjerter og sind: at frygte eller forhåne
det, der er anderledes, at ødelægge det I frygter, vise respektløshed og
diskriminere forskelle, I finder mindreværdige. For at sikre, at dette
kunne få et fast greb i menneskeheden, implanterede mørket tanken om, at
sætte mærkater på for at angive forskelle. Således kom samfundet til at
betragte - og ofte dømme - individer i overensstemmelse med
deres egen religiøse, nationale, kulturelle, etniske, politiske, statslige,
ideologiske, racemæssige, faglige, traditionelle, økonomiske eller sociale
status.
Vi kalder jer for lysarbejdere. Men er det ikke også et mærkat, der
angiver en forskel fra dem, der ikke det? Det er sandt! Men hensigten er
aldrig at adskille jer fra andre sjæle, langt mindre at hæve nogen over nogen
andre. Lysarbejdere betyder at vide, hvem I er - en uadskillelig del af
Gud og alle andre sjæle. Og det I laver er at sende lys, der befrier Jordens
folk fra de splittende begrænsninger, så alle kan leve fredeligt sammen,
respektfuldt, kooperativt og harmonisk. Alle sjæle på planeten vil leve
i lyset, hvor der ikke er plads til at sætte folk i bås.
Med ubetinget kærlighed, vi er ved siden af jer hele tiden på jeres
opstigningsvej.
|
|
No comments:
Post a Comment