Matthew Ward — 14. december 2014
Julens traditioner; illusion, virkelighed; medier; racisme, protester i USA; national uro; karmiske valg; frigivelse af CIA-rapport; misbrug; musik
Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, dette er Matthew. I løbet af denne tid med hellige og sociale fester, gløder Jorden med utallige gnister, idet dem, der har meget, generøst deler med dem, der har lidt. Nogle af jer har skrevet, at I føler jer skyldige over at nyde fester og anden underholdning, fordi så mange mennesker ikke engang har selv basale behov dækket. Elskede familie, vær glade, vær begejstrede og taknemmelige for glædelige stunder med familie og venner! Dette er, hvad meningen er med livet på Jorden, og de stærkt stigende vibrationer af disse lyse følelser udvider motorvejen til en bedre verden for alle mennesker.
Traditionelt er årets sidste dage en tid til refleksion over éns resultater i de foregående måneder. For lysarbejdere omfatter dette vækst i sind og ånd - og hvor beundringsværdigt I er vokset! I tror måske, det er trods alvorlige udfordringer, men det er på grund af dem. Når I har mødt forhindringer eller nederlag, påkaldte I jeres indre styrke og blev ved; når én dør blev lukket, søgte I efter en anden at åbne; gennem jeres vilje til at blive ved med at bevæge jer fremad, blev I ved med at vokse i visdom, mod og ånd.