Followers

Saturday, November 5, 2011

05.11.2012

Matthew Ward — November 5, 2011


Energi bølge 11/11/11. Illuminati aktiviteter bliver neddroslet. Frygt. Oprindelse og formål med fri vilje og karma. Hvordan negativitet begyndte. Skaberens ændringer til sin lov om den fri vilje. Vigtigheden af balance. Guds forklaring. Mål for alle sjæle. Livsformer i første og anden tæthedsgrad. Model-lokalsamfund

1. Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, dette er Matthew. Sammen med jer, har vi iagttaget den stadige udvikling af lyset, som Occupy Wall Street bevægelsen spreder i USA og til andre lande. Og frihedens ånd, der inspirerede det "arabiske forår", fortsætter. Selv folk, der ikke ved at denne vigtige udvikling skyldes de højere frekvenser i Jordens opstigning, indser, at jeres verden forandrer sig væsentligt og hurtigt.

2. Og snart kommer tempoet til at stige. Der findes "tidslommer" i den himmelske kalender, som er særligt fordelagtige for energibølger, og en sådan vil vi mærke om et par dage den 11/11/11. Den kraftige stigning i Jordens fremadrettede rejse vil påvirke mennesker forskelligt. De, der er ude af balance ved at være fordybet i de lave vibrationer af negativitet, vil opleve forstyrrende fysiske og følelsesmæssige chok. Lysarbejdere, herunder de millioner der ikke identificerer sig selv som sådanne, vil føle sig opløftet, mens de flyder med i accelereret tempo i universet.

3. Sandheder og reformer vil blive sendt lige ned i jeres midte, da der ikke kan være flere forsinkelser i mesterplanen fra det højeste universelle råd, for at frigøre jeres planet fra årtusinders dominans af mørket. Det er grunden til, at indsatsen for at styrke den Europæiske økonomi ikke vil forhindre det nært forestående sammenbrud i den globale økonomi, som længe har været kontrolleret af Illuminati. Det er derfor, at lokale- stats- provins- og nationale regeringer vil imødekomme borgernes krav om forbedring af deres livsvilkår, og derfor vil krige og anden vold neddrosle.

4. Illuminati vil endnu en tid fortsætte med at bekæmpe alle fremskridt, i retning af dramatiske afværgemanøvrer og afbrydelser som deres "mørke operationer" [engelsk: "black ops"] terrorisme, fup med aktiemarkederne, bestikkelse/trussel mod politikere, begrænset genoptagelse af chemtrails forurening i nogle områder, vejrkontrol og selvfølgelig frygtfyldt misinformation. Da lyset hele tiden intensiveres på planeten, er det logisk at spørge, hvorfor de er i stand til at fortsætte. Svaret er frygt.

5. De mange mennesker, der er bange for hvad der sker i øjeblikket, og hvad der ligger forude, hjælper uforvarende Illuminati ved at udsende frygtenergi, som disse mørke behøver for at eksistere. Med den viden, at Den Gyldne Tidsalder i jeres nære horisont allerede findes i kontinuumet, kan I føle jer fredfyldte - ja, rolige og begejstrede. Og de høje vibrationer fra jeres følelser vil stråle ud i verden. Jordens evigt balancerende bevægelse vil gøre jeres lys i stand til at nå dem, der har brug for det til at overvinde deres frygt.

6. Lysarbejderes vedholdenhed, lyset fra alle der er ved at vågne og vores universelle familietjenester svækker hurtigt Illuminatis sidste rester af magt. I det kommende år vil deres formidable kræfter, der har forhindret den amerikanske Præsident Obama fra fuldt ud at handle ud fra sin lyse mission, blive revet væk. Og sandheder vil blive afsløret om omfanget af den magt, der har afsporet eller forvrænget hans reformbestræbelser. Det vil også blive kendt, at han bag scenen har samarbejdet med de udviklede sjæle fra andre civilisationer, og I vil se hans effektivitet i arbejdet med andre ledere, for at skabe stabilitet og harmoniske forbindelser blandt alle nationer.

7. Det triumferende resultatet af Jordens frie viljes valg til at komme ind i fjerde tæthedsgrad, meget kort før eller efter udgangen af 2012, blev sikret fra begyndelsen af hendes opstigning ud af dyb tredje tæthedsgrad for ca. 70 år siden. I sin kærlighed til hver eneste sjæl, ønsker hun at alle ledsager hende, men det er et spørgsmål om hvert menneskes frie viljes valg. Vores opmærksomhed på Jordens beboeres individuelle og kollektive bevidsthed viser os, at de fleste af dem ikke forstår begrebet den fri vilje. Dette emne har længe været en sag med filosofiske og teologiske diskussioner, men en forståelse for det kræver kendskab til oprindelsen og formålet med den fri vilje.

8. Denne mangel på viden har givet anledning til spørgsmål og kommentarer, der er blevet sendt til min mor. Jeg bad hende om at finde nogle af dem og indsætte dem her i vores budskab.
Hvordan kan en barmhjertig Gud lade så mange af sine børn lide frygteligt? Hvorfor giver Gud forrang til de mørkes frie vilje frem for lysets? Hvorfor lader Gud forfærdelige ting ske for gode mennesker, der ikke fortjener det? Gud er almægtig, og han kunne afskaffe al mørket, så hvorfor gør han det ikke? Fri vilje eksisterer ikke - livet er forudbestemt af den karma vi opsamler. Hvis Gud virkelig er en kærlig Gud, hvorfor lykkes det ham så ikke at skabe fred i verden? Måske er Biblens ord om en hævngerrig Gud rigtige, men ikke alle er ulydige mod hans love, så hvorfor skal milliarder bøde for, hvad nogle få gør? Og den lange liste af rædsel fortsætter med uformindsket styrke. Hver dag hører vi nyheder om endnu en rædsel: manipulation af folks bevidsthed, massetyveri, invasioner, fængsel, bevidst udsultning, voldtægt, børnemishandling, slaveri, tortur, ja selv forsøgt folkedrab. Og stadig en tordnende tavshed fra "Den Almægtige". Hvorfor?

9. En klar forståelse af den fri vilje og karma er af vital betydning, ikke kun fordi mange sjæle søger efter svar på den slags spørgsmål, men fordi forståelse af de kosmiske principper, der styrer livet i dette univers, er nøglen til opstigning med Jorden, eller forbigåelse af denne enestående mulighed.

10. Vi vil fortælle jer om den frie vilje: retten til at vælge. Og dens uadskillelige del manifestation, evnen til at skabe hvad som helst, man kan forestille sig. Om hvordan mørket kom ind i det, der var beregnet til at være den ultimative gave til alle sjæle. Om karma: med ubegrænsede muligheder for at sjæle kan opnå en balanceret erfaring for at udvikle sig åndeligt og intellektuelt.

11. Det hele begyndte med Skaberens første udtryk af sig selv - "Big Bang" - der skabte Kristus Riget og Ærkeenglene. Ud af Skaberens uendelige kærlighed til sine første sjæle, skænkede han dem på et tidspunkt den fri vilje og dens iboende evne til at skabe sammen. De kunne bruge energien fra Skaberens kærlighedslys essens til at manifestere hvad som helst, de kunne tænke på. I begyndelsen fungerede dette i perfekt renhed. Ærkeenglene tænkte på at skabe det næste rige af englevæsener, og ved at bruge Skaberens energi, skabte de sjæle, der ligesom dem selv udelukkende var af kærlighed, lys og bevidsthed.

12. Efter et ukendt tidsinterval lavede Ærkeenglene guder og gudinder, hvoraf nogle var ren energi som deres medskabere og andre havde potentiale for form. Form-potentialet aktiverede manifestation af materialer med substans eller tæthedsgrad, der lod sjæle producere en hvilken som helst form, de kunne forestille sig. Og de skabte i fællesskab de universer, der udgør kosmos. Skaberen udvalgte guder og gudinder til at herske over universerne, og en af guderne, som mange af jer kalder Gud, blev hersker over dette univers.

13. Gennem disse æoner af medskabelse var alle Skaberens manifestationer af ren kærlighedslys essens - hvad enten de udelukkende var af ren energi: ærkeengle, engle og nogle guder og gudinder, eller af form: andre guder, gudinder og universer. Og fordi alle sjæles begyndelse er og for evigt vil være i Skaberen, ønskede Skaberen, at alle sjæle i hele kosmos skulle have samme privilegium som de første. Og det blev således forordnet, at de udvalgte guder og gudinder har ret til og ansvar for at skabe love til at styre deres respektive universer, men de er tvunget til at opfylde de kosmiske love, der omfatter fri vilje.

14. Et eller andet sted på vejen, efter det var muligt at skabe materialer til både mennesker og dyr, gik det galt med den frie vilje, det I kender som historien om Lucifer og hans gruppe af faldne engle. De begyndte at kombinere de to former for materialer til at producere intelligente halvt menneske/ halvt dyr skabninger, såsom kentaurer, satyrer, havfruer og havmænd og andre, der er nævnt i jeres mytologi. Nogle var designet til at udføre arbejde, som mennesker ikke kunne eller ønskede at lave, så som at transportere budskaber hurtigt eller arbejde under vand. Og andre blev skabt blot for at være grumme, såsom drager på land eller i havene. Da der dengang ikke fandtes nogen DNA-programmering for aldring, kunne disse intelligente væsener leve i elendighed i tusindvis af jeres kalenderår.

15. Jo mere Lucifer og hans tilhængere nød at lave den slags livsformer, jo mere fjernede de sig fra lyset. Da nogle indså, at de misbrugte deres gave "den fri vilje", vendte de tilbage til at manifestere i lyset. Andre fortsatte med at producere væsener ud fra forvrængede idéer, og skabe derved tættere og tættere energi, alt imens lyset formindskedes, indtil der kun var en gnist tilbage af forbindelse til deres livskraft, Skaberen. Den negativitet, der blev skabt af deres tanker og gerninger og smerten hos alle deres skabninger, skabte det massive kraftfelt, der kaldes "de mørke kræfter".

16. Det er fra denne kilde, at sjæle alle steder i dette univers, der har hang til grådighed, hensynsløshed og magtbegær, bliver marionetter af dette usle mørke. I nyere tid er det videnskabelige princip om interaktion fra Skaberen blevet kendt som loven om tiltrækning, eller "lige tiltrækker lige". Energien i sjæles mørke tanker og ønsker tiltrækker den samme slags energi i det store område af negativitet, og fører det ind i sjælenes liv, deres verdener og deres verdeners "kollektive bevidsthed. Det er, hvad der skete med Jorden. Efter at være blevet befolket, blev den planet, der engang var kendt i hele dette univers som et paradis og en af Guds begunstigede skabelser, opslugt af negativitet anlagt af disse civilisationer.

17. Kun Skaberen kan ændre sine love, og med hensyn til den frie vilje, har den gjort det to gange. I den tætteste eller mørkeste oldtid brugte sjæle deres frie vilje, ikke blot til at fange svage sjæle, men også til at tilrane sig de svage sjæles frie vilje. Det skabte en sådan ubalance mellem lys og mørke i hele kosmos, at Skaberen bestemte, at de mørkeste sjæle skulle gendanne de tilfangetagne sjæles frie vilje, for at genvinde den vigtige balance med at holde bevægelsen i alle kroppe relativt stabil. Det gjorde de så. Men de sjæle, der så længe havde været berøvet deres frie vilje, blev let manipuleret af mørket, indtil de begyndte at acceptere lyset, der hele tiden blev tilbudt dem.

18. Skaberens anden undtagelse er, at nukleare våben aldrig igen kan bruges i rummet, på grund af de katastrofale skader, det har skabt for sjæle. Ikke kroppe, men sjæle. Og hvis det bliver forsøgt, har herskeren over dette univers magten til at forhindre det. Det er grunden til at vores rumfamilie nær Jorden, med Guds bemyndigelse, har forhindret den halve snes Illuminati forsøg på nuklear terrorisme siden 11. september 2001.

19. I alle andre tilfælde, hvor den frie vilje bruges til forsætligt at skabe kaos, ødelæggelse, død og lidelse, har herskerne af universerne ikke tilladelse til at blande sig. Så selv om det kan se ud, som om Gud tillader de mørkes frie vilje at herske over de lyse sjæles frie vilje, så er det aldrig tilfældet. Gud ønsker kærlighed og fred på jorden, men kan ikke stoppe dem, der er opsat på at arbejde imod den slags verden. Og fordi hver eneste sjæl i dette univers er en del af Gud, og Gud elsker alle sine sjæle betingelsesløst, holder Gud ikke med den ene frem for den anden.

20. Mor, vær sød at finde dele af dine samtaler, hvor Gud fortæller dette, og indsæt dem her.

"På ét stadie af min Helhed var jeg rent lys og kærlighed. Så faldt dele af mine skabelser ned i det mørke, som Matthew refererer til, men de var ikke desto mindre uadskillelige dele af hele mig. Og således forbliver de. "....

"Med hensyn til "fremskridt' på Jorden, græder jeg med hver sjæl, der lider på nogen måde, og jeg glædes med hver sjæl, der føler glæde. Jeg er sjælen af alle de "værste" og alle de "bedste", så jeg kan ikke være uadskillelig fra de "bedste" og ikke være uadskillelig fra de "værste." Er jeg glad for, hvad jeg ser, der sker på Jorden? Ja, jeg føler glæde for dem, der er glade. Og jeg føler bekymring for dem, der bekymrer sig for, om deres tyranniske magt bliver mindre"....

"Det bekymrer jer, at jeg tager parti, eller bedre sagt, ikke kan tage parti. Så hvem er bedre til at forklare jer den rette sammenhæng, kære børn? Jeg er lige så meget den blidhed, søgning og på den oplyste sti, som du ønsker at være. Men der er den del af mig, der både er den sjæl og benægter den sjæl, hvis interesser, handlinger og motiver du kalder onde. Jeg er ikke adskilt fra den sjæl. Og uanset hvad den sjæl gør, med alle dets virkninger, selv dem du synes er 'ugudelige', forbliver den i min sammensætning, og er en uadskillelig del af mig. Så at udtale, at jeg kunne "vælge side" i mig selv, er bare rent ud sagt uvidenskabeligt, ikke? "....

"Ville jeg gerne se Jordens TOTALE liv i fred, kærlighed, omsorg og tjeneste over for hinanden? SELVFØLGELIG VILLE JEG DET! Men har jeg magten til at knipse med fingrene og få det til at blive sådan? Det ved I, jeg ikke har! Så jeg sender min kærlighed og mit lys overalt, til hver eneste sjæl. Og forstår I, jeg kan lige så godt glæde mig over lyset, som dvæle ved mørket og græde."

[Det uddrag er fra "Samtaler med Gud" i Illuminations for a New Era.]


Tak, mor.

21. Det ultimative mål for enhver sjæl er at genintegreres i Gud og Skaberen, og det kræver balance at vende tilbage til vores begyndelse. I Skaberens uendelige kærlighed til alle sjæle udtænkte han et middel, hvorved sjælene kunne genvinde balancen efter at være kommet ud af balance i deres frie viljes valg. Det middel kaldes karma. Det er en misopfattelse, at karma er straf for at være "dårlig" eller en belønning for at være "god". Karma er det videnskabelige princip om årsag og virkning, hvorved balancen kan opnås eller genvindes. En overvægt af negativitet skaber drastisk ubalance. Energien af lys genskaber balancen, hvad enten det er i en sjæl eller i hele kosmos.

22. Som en del af Gud, påvirker hver eneste af jer den resterende del af alts enhed. Og det fører os til flere livstider og den kumulative sjæl - eller man kunne sige "forældre sjæl" - der er den sammensatte erfaring af alle dens fysiske liv, eller de multiple personligheders liv, som I kalder reinkarnation. Hver person er og skal altid være sit uafhængige, evige og ubrydelige sjæle-selv, såvel som at være en uadskillelig del af den kumulative sjæl, hvori den frie viljes valg i hver enkel persons påvirker alle andre personer. Hvis deres kollektive erfaringer bringer den kumulative sjæl ud af balance, er karma en mulighed for den "fremtidige" person til at udfylde huller eller styrke svagheder, så den kumulative sjæl og alle dens persondele kan opnå balance og komme videre i udviklingen.

23. Gennem de lange tider, da Jordens planetariske krop og hendes efterfølgende befolkninger var indhyllet i negativitet, herskede der dobbelthed og splittelse, og næsten alle personer påtog sig alvorlige karmiske lektioner. For eksempel: en person, der opnåede rigdom og position på andres bekostning og nægtede at hjælpe dem, der var fattige. For at afbalancere dette liv, valgte den kumulative sjæls næste personlighed at opleve alvorlige afsavn. Det samme princip gælder for en krigerisk, sejrende sindsstilstand. Men tredje tæthedsgrad, hvor mørket trives, er en hård herre, og en kumulativ sjæl kunne have flere hundrede liv som personligheder, for at lære at overvinde de forstørrede energier af grådighed, begær efter magt og grusom natur.

24. Lad os nu sætte den fri vilje, manifestation og karma ind i denne unikke tid i universet, hvor sjælene kan opnå noget i ét liv, de ellers skulle bruge mange, mange flere til. Milliarder af sjæle ønskede at benytte sig af denne enestående mulighed for at færdiggøre tredje tætheds karma, så de åndeligt og intellektuelt kunne udvikle sig ind i fjerde tæthed. Og de valgte i deres sjælskontrakter at opleve store strabadser, som ville balancere andre liv. Nogle få personer, relativt set, kunne skabe de omstændigheder, der ville give de massevis af sjæle oplevelsen af deres valg.

25. Vi har tidligere fortalt, at da denne massekarma var afsluttet, svigtede disse personer deres aftale om at slutte sig til lyset, så vi vil ikke gentage detaljerne. Men fordi det er opløftende at vide, vil vi gentage, at de mange millioner, som udholdt mere end de havde valgt, ansøgte på sjælsniveau om at forlade livet på Jorden, før de havde afsluttet deres kontrakter, og deres ansøgninger blev bevilliget. Disse sjæle bliver krediteret med en afslutning af deres kontrakt, og de stråler lys fra Nirvanas til planeten samtidig med, at de udvikler sig åndeligt.

26. Fri vilje gælder på samme måde også for omstændigheder, der er langt mindre dybtgående, end disse sjæle valgte. I jeres før-fødsels aftale, som er lavet med sjæles ubetingede kærlighed til hinanden og er designet til gavn for alle, der ønsker at leve i jeres levetid, valgte I jeres forældre af forskellige grunde: genetisk arv - sundhedsspørgsmål, intelligens, talenter og andre medfødte evner - deres forfædre, jeres søskende, grad af pleje, kultur, geografisk placering, økonomiske midler og uddannelse. I valgte jeres livspartner eller partnere, børn, primære mentorer, venner, fjender og tætte arbejdskolleger. Sammensætningen af disse mange sjæle, som skaber de vigtigste påvirkninger i jeres liv, er mulig i kontinuumet, hvor alle livstider sker samtidigt.

27. For at udrette, hvad I og alle de andre vigtige deltagere i aftalen valgte, spiller nogle mennesker barske eller sårende roller for at balancere deres oplevelser, og samtidig tilbyder de jer og andre i denne samme aftale en mulighed for at opleve, hvad I og de behøver for at opnå balance. Personer, der virker urimeligt strenge, stædige, ondskabsfulde eller unfair kan opfylde deres roller til punkt og prikke.

28. Uanset hvilken rolle I hver især er indforstået med at spille, er sjælens budskaber til bevidstheden - samvittighed, instinkt, intuition, inspirationer og forhåbninger - altid tilpasset det enkelte menneskes sjælskontrakt, der er hans eller hendes del af aftalens bestemmelser. Hvis I ignorerer disse beskeder, tager I en mere eller mindre stor omvej fra den aftalte rolle. Ingen ved, hvad der er i jeres kontrakt, men I kan holde jer til jeres "ukendte" valg ved at handle og reagere i overensstemmelse med "vejledningen" i beskederne.

29. Med denne forståelse kan I føle tålmodighed, taknemmelighed og tilgivelse, snarere end at føle anger, bitterhed, fordømmelse eller vrede, der udsender de lave vibrationer, der forårsager ubalance. Omtalte kvaliteter vil ikke blot give jer lys, der hjælper jer også med at holde balancen eller genvinde den, men deres høje vibrationer vil nå jer og kan blødgøre jeres adfærd og holdninger. At gøre dette er måske præcis, hvad I alle havde valgt i jeres aftale. For at bruge jeres udtryk: det er en "win-win" situation.

30. Nu skal vi tage fat på en anden slags spørgsmål om fri vilje og derefter forespørgsler om andre emner. Der findes helt bestemt fri vilje i Nirvana! Skaberens lov gælder hver eneste sjæl uanset placering i kosmos, hvad enten det er i en fysisk eller åndelig civilisation. Nirvanas beboere har den fordel, at de har adgang til deres samlede sjæls viden. Og da afbalanceret erfaring er formålet for alle personligheder, er den frie viljes valg i deres sjælskontrakter baseret på denne viden.

31. Har mørket stadig kontrollen efter vi dør? Mørket har aldrig kontrollen, med mindre en person inviterer til det - ved f.eks. at eksperimentere med mørke tanker som satanisk praksis, at give efter for fristelser af grådighed og uærlighed eller stræbe efter stadig større tyrannisk magt. Dette er meget anderledes end at en sjæl indvilliger i at spille en hård eller sårende rolle i en før-fødsels aftale.

33. Nej, opstigning med Jorden kræver ikke kendskab til hvilken civilisation I kommer fra, eller hvor udviklet jeres sjæl er.

34. Ja, en sjælskontrakt kan ændres til en længere fysisk levetid end oprindeligt valgt. En sjæl ville kun anmode om ekstra tid, hvis det så en forbedret mulighed for at udvikle sig åndeligt. Og da alle anmodninger foretages på sjælsniveau, og bliver givet eller nægtet på dette niveau, kan personer ikke vide, om de lever længere end oprindeligt valgt.

35. Vil elskede kæledyr være i stand til at tage med folk, der klarer at nå Den Gyldne Tidsalder? Dyr har også sjælskontrakter, og nogle har klausuler på varighed af liv, der vil ende forud for Jordens indgang ind i fjerde tæthedsgrad. Men alt i alt, er den åndelige renhed i alle jordens dyr deres adgangsbillet til at følge med. Der sker flere tydelige ændringer i deres karakter end hos mennesker, hvor mange stadig sidder fast i dualiteter. Der er stigende eksempler på venskab på tværs af arterne. Og selv dyr, I anser for rovdyr og byttedyr, er begyndt at mødes fredeligt, når ekstrem sult ikke er inde i billedet. På et tidspunkt levede alle dyr fredeligt sammen og med menneskene, og det vil ske igen i løbet af Jordens Gyldne Tidsalder.

36. Livsformer i første tæthedsgrad kan ikke eksistere i tredje tæthedsgrad. Men med mindre det gælder primitive liv i dybet af Jordens oceaner, kan I se former af anden tæthedsgrad. Ofte er disse bittesmå flyvende insekter, der har en ekstrem kort levetid. Men i løbet af denne tid tjener de et formål i fødekæden. For sjæle, der befinder sig på laveste niveau i Nirvana, og som har accepteret det konstant strålende lys - og det har kun størrelsen af en knappenålshoved, for disse sjæle har en intens frygt for lys - kan dette lille, kortlivede insekt være fremkomsten ud af første tæthedsgrad. En udvikling gennem de lavere tæthedsgrader kan tage mange tusinde år i lineær tid og næsten utallige livsformer. Og i anden tæthedsgrad går udviklingen ofte gennem insektverdenen, hvor de højere ordener har en ganske forbløffende spændvidde af instinktive evner.

37. Der bliver ikke tre dage med mørke på planeten før Jordens Gyldne Tidsalder begynder. Den tre-dages periode er forbundet med teorien om, at planeten vil træde ind i fotonbæltet, og jeres planet kommer ikke i nærheden af dette bælte.

38. Hvornår vil model-samfund være klar? Da der skal ske så meget i månederne inden udgangen af 2012, herunder økonomisk opsving efter sammenbruddet, er det sandsynligt, at ingen store fællesskaber vil være klar, før den Gyldne Tidsalder er i gang. Mange enkeltpersoner og grupper rundt om i verden er blevet inspireret til at etablere åndeligt baserede samfund. De, der er planlagt til at være selvforsynende, vil indeholde alt, der er nødvendigt for det ideelle liv, fra uddannelse til sundhedspleje og fra landbrug til kulturelle ressourcer.

39. Uden at besvare de særligt stillede spørgsmål, kan vi meddele, at ingen frygtelige prognoser eller forudsigelser vil komme til at passe. Og der manifesteres udelukkende idéer, planer og aktiviteter, der energimæssigt er på linje med den fremherskende lysintensitet.

40. Hvis vi vidste præcist, hvornår de besætninger, der gennemstrejfer jeres himmel ville lande, ville vi med stor glæde fortælle jer det. Da det ikke er muligt i øjeblikket, kan vi forsikre jer om, at det ikke vil vare meget længere. Der skal ordnes en hel del i løbet af det næste år, og deres hjælp "på stedet" [engelsk: "on site"] er en del af det. Vores familiemedlemmer oven over os og dem i jeres midte befinder sig i konstant kontakt, og alle tjener jer flittigt for at hjælpe jer med at standse den lange æra med Illuminatis kontrol.

41. Jeres vedholdenhed i lyset bringer den dag stadig tættere på, hvor I skal mødes med og hilse på jeres brødre og søstre. Så vil I selv opdage, hvor meget I er elsket og æret af dem, og alle andre lysvæsener i dette univers. Og I vil opleve den hurtighed, hvormed Jorden selv vil blive genoprettet til hendes paradisiske selv. De kommende måneder vil være mere glædeligt dynamiske, end I kan forestille jer!
_________________________

KæRLIGHED og FRED

Suzanne Ward
Website: The Matthew Books
Oversættelse: Birgitte Albrechtsen og Kim Dyrlund

__________________

KÆRLIGHED og FRED
Suzanne Ward


Via Suzanne Ward (oversættelse v/ Kim Dyrlund)
www.facebook.com/group.php?gid=86581971985 (midlertidig arkiv)

Translator: KIM DRYLUND

MATTHEW BY Suzy Ward



www.matthewbooks.net- ALL TRANSLATIONS
http://livrosmatthew.blogspot.com/ - PORTUGUÊS (PORTUGAL)

Originals and translations of Galactic Messages available on

No comments:

Post a Comment

PRG







Instructions HERE