Followers

Tuesday, July 16, 2013

19:01:2013

Mørke kræfter, mørket, de mørke. Ascension (opstigning) status. Virkningen fra december solhverv på Jordens beboere. En anden civilisations opstigning. Globalt spotlight på kvinder. Våben. Rejsen gennem fjerde tæthedsgrad.


Med kærlige hilsner fra alle sjæle på denne station, dette er Matthew. Nogle lysarbejdere overvejer og undrer sig. Her er I næsten tre uger inde i jeres år 2013. Ikke blot er der intet sket af væsentlige reformer, men der er tale om endnu en krigszone og en dødbringende gidselsituation i Algeriet. Tilfældig vold fortsætter, og den vanskelige situation for flygtninge vokser. Viser alt dette ikke, at Jorden stadig befinder sig i mørket?

Vi troede, at vores sidste besked dækkede grunden til, at jeres verden ikke kan ændre sig så hurtigt, som nogle lysarbejdere havde håbet eller forventet. Men de spørgende tanker får os til at indse, at vi i de sammenhængende dele af information i mange tidligere meddelelser har udeladt følgende del: nemlig forskellen mellem "Dark forces" (de mørke kræfter), "Darkness" (mørket) og "Dark ones" (de mørke). 

De mørke kræfter, som er langt det mest magtfulde, er et gigantisk kraftfelt af negative tankeformer, der bugter sig igennem hele universet på udkig efter mindre udviklede civilisationer, de kan indhylle i mørket. Selv om dette store felt har evnen til at manifestere sig i uanset hvilke individuelle former, det måtte forestille sig, er det sjældent det sker, fordi dets mål er at indfange en hel civilisation ved at indhylle den i mørket.

Således er mørket de mørke kræfters afkom, kan man sige, og det kan sammenlignes med et skydække, der er så tæt, at folk føler sig tabt i en tyngende stemning. Og faktisk så er de tabt, for så vidt angår dagsbevidst kendskab til deres begyndelse, deres gude- og gudindeselv og deres uadskillelige forbindelse med den højeste hersker i dette univers og alle andre livsformer heri.

De mørke er personer i en omtåget og af mørket indhyllet civilisation, der har en tilbøjelighed til grådighed, grusomhed og magtbegær. De lave vibrationer i disse tendenser danner "revner" i deres psyke. Og via den universelle lov om tiltrækning tillader revnerne adgangen af de matchende negative tankeformer, der er mørkets make-up.

Fremover påvirker og i sidste ende kontrollerer mørket disse personers tanker, hensigter og handlinger. De bliver marionetter for mørket og udfører de mørke kræfters mål om at slavebinde civilisationen gennem tyranni, frygt, bedrag og korruption. Desuden gennem uvidenhed om sandheder ang. deres begyndelse i Skaberen, flere liv, de universelle love eller andre civilisationers virkelighed. 

Så hvor er de tre mørke kilder nu i forhold til Jorden?

De mørke kræfter begyndte at bevæge sig væk fra jeres solsystem, efter at infusionen af lys fra fjerne civilisationer reddede livet på jeres planet for ca. 70 år siden. Dette kraftfelt forsvandt, fordi lys er en modsætning til selve dets eksistens. Ligesom tænding af lys i et mørkt rum gennemborer mørket, således gennemborer energien af kærlighedslys energien i et hvilket som helst mørke i nærheden.

Selv om de mørke kræfter forsvandt, forblev deres tætte sky af mørke på Jorden, som de forgæves havde forsøgt at indfange en gang for alle. Mørket fortsatte med at udelukke åndelig og bevidst opmærksomhed i den kollektive bevidsthed, og via loven om tiltrækning, vedblev Jordens beboere at producere den negativitet, der næsten havde dræbte planeten.

Det ændrede sig, da den intensive indstråling af lys begyndte at opløse tætheden af skyen og gav Jorden den energi, hun havde brug for til at rive sig løs fra dybet af tredje tæthedsgrad og begynde sin opstigningsrejse. Først i de seneste uger er de sidste svage rester af skyen blevet forvandlet til lys, og planeten passerede triumferende gennem porten til fjerde tæthedsgrad.

Så nu hvor Jorden befinder sig i denne tæthedsgrad, hvordan kan det så være, at der stadig er vold og uretfærdighed? Det er, fordi placeringen af en planet er én slags tæthed og sjælsudvikling hos hver af dens indbyggere er en ganske anden. Mor, indsæt venligst datoen for den meddelelse, der forklarer de to tætheder. [September 9, 2011]

Tak. Det kan trods alt se ud til, at den længe ventede 21. december 2012 var en fuser, fordi I ikke så nogen gennemgribende ændringer. Men overfloden af kærlighed-lys, der gennemsyrede jeres verden i løbet af denne tid, var et pragtsyn!

Denne energiindstrømning blev ved med at oplyse den kollektive bevidsthed, indtil det lignede middagssolen. Den opfyldte Jordens dybtfølte ønske om, at i det mindste de fleste af hendes beboere kan ledsage hende på hendes opstigningsbane. Mange, mange personer, der tidligere manglede det lys, der ville sætte dem i stand til at gå sammen med planeten, absorberede nok til at gå med, i det mindste for en stund endnu. 

Nu taler vi igen om de mørke. På Jorden er det de personer, der for ca. ti år siden nægtede at ære deres sjælsniveau-aftaler om at slutte sig til lysets styrker efter at have givet masserne mulighed for at færdiggøre tredje tætheds karma. De fortsatte med at skabe ravage i hele jeres verden ved hjælp af at kontrollere regeringer og den globale økonomi, frigive laboratorie-fremstillet virus, manipulere vejret og igangsætte jordskælv, starte krige eller ved at regere over tyranniske regimer.

Under indstrømningen af kærlighed-lys energien, absorberede de få mørke personer, som stadig er blandt jer, lidt mere lys, end de havde i forvejen, hvilket kun er den gnist, der er deres livskraft. Men det var tilstrækkeligt ekstra til, at deres kroppe kunne overleve fysisk i de første strejf af fjerde tæthed, hvor Jorden befinder sig i dette øjeblik. Hvis de ikke absorberer mere af lysets glans, der vil blive ved med at intensiveres under planetens opstigning, vil deres kroppe ikke være levedygtige meget længere.

De fleste, der nød godt af denne energibølge, er "gode mennesker", som er stærkt bekymrede over verdens tilstand, som det skildres i jeres mainstream medier og skræmmende misinformation på Internettet. De har endnu ikke "set lyset", for at låne jeres udtryk. De lever på "gudelige" måder, men ser stadig jeres verden ud fra et 3-dimensionalt (3D) niveau mentalt og åndeligt.

Andre, der stadig befinder sig "i mørket" i disse henseender, følger myndighedernes ordrer, de har ikke absorberet lys nok til at hæve sig over deres indoktrinering med at adlyde uden spørgsmål. Nogle er blevet indprentet med den tro, at det er deres ansvar at søge hævn for overgreb på deres forfædre, samfund og lande. Så er der dem, der befinder sig i konflikt med sig selv - de indser, at det, de gør, er imod den fælles velfærd, men de er afhængige af disse indtægtskilder for at forsørge deres familier.

Disse forskellige sindstilstande sammen med massive miljøskader er de naturlige "eftervirkninger af årtusinders mørke," som anført i vores sidste meddelelse.

Det er stadig uvist, hvor meget lys førnævnte personer vil være modtagelige for, hvad deres frie viljes valg vil være. Og den mængde lys vil afgøre, hvor langt hver enkelt vil være i stand til at rejse med planeten ind i efterfølgende højere vibrationer. Men husk på, hvad vi har sagt før: mange lysfyldte personer vil ligeledes vælge at forlade Jorden, i stedet for at fortsætte den fysiske opstigning - af forskellige årsager, kun kendt på sjælsniveau i de fleste tilfælde. 

Nu skal vi forklare, hvorfor vi ofte har udtalt, at Jordens opstigning - i hastighed og omfang ud af dyb tredje tæthed - er uden fortilfælde i dette univers. Bortset fra i hendes erfaring og tilfælde, er en "gennemsejlingen" af denne tæthed, hvor mørket er så dybt rodfæstet, en usædvanlig lang, besværlig tur.

Vi vil her citere en anden verdens erfaring. Ligesom Jordens folk fra oldtiden nedstammer denne civilisations folk ligeledes fra en højere tæthedsgrad i åndelig og bevidst opmærksomhed på randen af planetarisk ødelæggelse på grund af udbruddet og videreførelsen af krigsførelse. De fik ikke den hjælp fra vores universelle familie, som Jordens folk gjorde, og efterfølgende generationer tilbragt næsten 50.000 år på vej ud af dyb tredje tæthed, før de nåede fjerde. Det tog så lang tid, før der var tilstrækkelig med lys i den kollektive bevidsthed til at løfte civilisation og deres planet til den højere tæthed. 

Mor, for læsere, der gerne vil vide mere om denne civilisations historie, fysiske udseende, kultur, regering og så videre, vil du så nævne bogen med den lange besked fra en repræsentant for dens nuværende befolkning. ("Aeschyles" kapitlet i bogen "Illuminations for a New Era".) Tak.

Jorden og hendes livsformer har modtaget en enestående mængde af hjælp lige siden opstigningen startede i slutningen af 1930'erne. Det startede med en livreddende infusion af lys fra mange kraftfulde civilisationer, og har fortsat med de forskellige former for hjælp, som vi har nævnt i tidligere meddelelser.

Kun en forholdsvis lille håndfuld af jeres befolkning kender til denne hjælp, men andre resultater af lyset er så sandeligt synlige. Da det fortsat steg på Jorden, genererede flere og flere af jer jeres eget lys med større slagkraft, og I lysarbejdere har gjort enorme fremskridt i afdæmpning af virkningerne af mørket ved at afsløre de mørkes aktiviteter.

Udover jeres storslåede resultater, som vi har bebudet tidligere, vil vi tilføje det globale spotlight, I sætter på behovet for at løfte kvinders status og for at afslutte spredningen af masseødelæggelsesvåben. Disse stærkt negative aspekter af jeres samfund, som længe har været dominerende i den kollektive bevidsthed, befinder sig nu helt fremme i offentlighedens søgelys.

Generation efter generation efter generation har tolereret uretfærdige kulturelle love og praksisser, der nedværdiger kvinder og accepterer fortsat krigsførelse og vold med ordene: "sådan er livet bare". Nu siger jeres samfund på verdensplan Stop!

Lysvæsener i hele dette univers ærer de utallige sjæle, som indvilligede i at deltage i de mange dramatiske situationer, der har fået folk til at tage dristige skridt fremad på disse to områder og alle andre, hvor der er så hårdt brug for forandring. De sjæle, der har accepteret disse overordentlig barske missioner, gjorde det med ubetinget kærlighed, og de gjorde store spring frem i sjælevækst.

Vi ønsker ligesom I, at alle de nødvendige ændringer kunne ske på en nat. Det vil kræve mange forhandlere, mange diskussioner og nogle blokader, før alle hjerter og sind er i overensstemmelse. Den Gyldne Tidsalders mesterplanlæggere vidste godt, at I ikke kunne forvandle jeres verden på anden måde end skridt for skridt, og I og alle andre på Jorden ved det også. 

Selv med udenjordisk hjælp er det en overgangsproces, når en tredje tætheds civilisation skal udvikles til et fredeligt folk, der lever i harmoni med naturen. Vore budskaber og svar til læsere, der har stillet spørgsmålstegn ved dette, har været de samme: ændringer vil komme gradvist.

Følgende uddrag af en besked af 2. juni 2007 blev nyligt sendt til min mor fra en ny læser, som "tilfældigvis så dette." Han skrev også, at disse oplysninger skulle sendes i flere af meddelelserne. Vi skal ikke forvente at folk husker, hvad der er i de gamle.

"Er 2012 slutningen på Jordens opstigning og færdiggørelse af alle overgangsfaser i Den Gyldne Tidsalder?"

Alt mørke vil være blevet forvandlet og Jordens og individers balance nået, men det er ikke rigtigt, at alt fra 2012 opnået indtil da vil forblive uændret fremover. Husk, den eneste konstant i universet er FORANDRING. Åndelig og intellektuel vækst og teknologiske fremskridt vil fortsætte, I vil ikke ønske det på nogen anden måde!


Vores elskede Jord familie, vi har aldrig forventet, at I skulle huske alle de oplysninger, vi har tilbudt! Ikke alene er jeres dage fyldt med en bred vifte af ansvarsområder at tænke på, men den lineære tid går hurtigere og hurtigere. Det er derfor vi så ofte har gentaget, hvad der er vigtigt for jer at vide, og det har indbefattet, at Den Gyldne Tidsalders herligheder ikke alle ligger på dørtrinnet, og at denne ene dag, 21. december 2012, ikke vil afvige voldsomt fra dagen før og dagen efter.

For at undgå enhver mulighed for misfortolkning, siger vi, at vi kunne have været mere nøjagtige omkring "opnået balance" i vores meddelelse fra juni 2007. Selv om det forudgående materiale var i forhold til tredje tæthedsgrads forhold, kunne vi have præciseret, at balancen ville blive nået, så Jorden og hendes beboere ville kunne stige ud af tredje tæthedsgrad. Ligesom i er et mikrokosmos af universet, som altid befinder sig i en tilstand af at søge balance, vil I ligeledes fortsætte med at skabe mere balance, mens jeres åndelige og bevidste opmærksomhed fortsætter med at ekspandere. 

Det, der ventede jer på dørtærsklen til Den Gyldne Tidsalder, er effekten af den energibølge under decembers solhverv, der forvandlede det sidste af mørket til lys. Denne nye overflod af lys forøger bevægelsesmængden i Jordens energifelt for potentiale til manifestation af vidundere, som I og jeres universelle familie vil skabe sammen på Jordens rejse gennem fjerde tæthedsgrad og videre frem til hendes bestemmelsessted i femte.

Vi ved ikke, hvor længe det vil vare, før Jorden er frydefuldt hjemme, hvor den og dens sjæl Gaia stammer fra. Det er et oplagt spørgsmål at stille, når vi nu vidste, hvornår planeten ville forlade tredje tæthed. Hvorfor ved vi så ikke, hvornår den vil nå sit bestemmelsessted? 
Jordens opstigning til dette punkt var forudbestemt, så hun ville kunne nå det smalle himmelske vindue, hvor den planetariske tilpasning ville gøre det muligt for hende at komme ind i fjerde tæthedsgrad. Nu, hvor hun er i denne tæthed, hvor mørket ikke kan forulempe hende med sin negativitet, befinder hendes rejse sig fremover i sikker havn, så at sige, hvor der ingen "tids-indsnævringer" er. 

Lige som før og altid, vil Jordens beboeres rejse afhænge af de valg, hver enkelt gør, og de kumulative valg udgør den kollektive bevidsthed. Så det er dine tanker, lidenskabelige følelser og handlinger, der vil sætte Jordens tempo fra nu af. Uanset om det betyder, at du summer lykkeligt gennem fjerde tæthedsgrad eller flyver højt som en ørn, så jubler Gaia. Opstigningens usædvanligt vanskelige skridt er forbi!

Også I kan juble. Jeres vedholdenhed i lyset tilføjede umådeligt til denne fantastiske præstation. Selvom I i jeres lineære tid vil fortsætte med at gøre fremskridt i retning af jeres mål mod en kærlig, harmonisk og sund verden med overflod for alle, er I allerede sejrrige i kontinuummet. Når I har fuld forståelse for, hvor enestående denne præstation er, vil I vide, at hvis sjæle nogensinde kunne erklære at have gjort et "veludført arbejde", så er det jer lysarbejdere!

Vi ærer jer i betingelsesløs kærlighed, mens vi fortsat ledsager jer hvert skridt på vejen - om end usete. 


______________________________________


KæRLIGHED og FRED

Suzanne Ward
Oversættelse: Birgitte Albrechtsen og Kim Dyrlund

No comments:

Post a Comment

PRG







Instructions HERE